Category Archives: Sommerferie 2017

Whisky-dag

Vi er i Aberlour, hvor et af favoritdestillerierne ligger. Vi tog en langsom morgen med full english og derefter var jeg ude at løbe en lille tur. Hele dagen var egentlig tilrettelagt så der blev tid til en slappedag for pigerne og så jeg kunne komme forbi destilleriet og deltage i en tur/smagning. Det meget interessant og sjovt at opleve. Bl.a. fik vi lov at smage deres ‘new make spirit’ som er grundlaget for alle deres produkter.

Bagefter var der mulighed for at handle i deres butik. Jeg købte to flasker ‘destillery exclusive’ med hjem.

Svømmehallen

Efter en tur ind til Inverness, hvor vi blev skuffede over ikke at se en udstilling af hvordan man laver en Kilt. De var ikke på arbejde i dag. Vi kørte tilbage til området ved campingpladsen, fordi den lå lige ved siden af det nordlige Skotland største svømmehal/vandland. Pigerne nød en hel eftermiddag i vandet. Der var både bølge-bassin, strømflod, flere vilde rutsjebaner og en forbindelse til et udendørs bassin, så man kunne svømme ind og ud.

Vi tog ikke nogen billeder, men man kan se hvordan der ser ud på deres hjemmeside: http://www.invernessleisure.co.uk/facilities/pools/

Det blev til næsten fire timer og Sara fik endelig opdaget hvad en vandrutsjebane også kan være. SJOV! I sidste ende var de hende der ikke var til at rive væk igen, men ville prøve en tur mere.

Vi fik et enkelt billede af slottet i inverness det er floden Ness vi kigger hen over.

Venlig hotelreceptionist

Vi var inde for at spørge om vej til de offentlige toiletter. De er overalt i Skotland og i forbavsende god stand og renlighed. Mange steder er de væsentligt pænere end de toiletter vi har været udsat for på dyre campingpladser i Sydeuropa.

Den venlige receptionist ville gerne forklare det, men vi kunne også bare låne deres, så vi blev ført ind ad gange og op ad trapper.

De er generelt enormt høflige, venlige og hjælpsomme. Da vi gik igen sagde de tak for besøget. Det er næsten for meget.

Kilt Rock (højt vandfald)

Vi sprang turen op til stenstøtte over. 1 km og 250 m opstigning i støvregn med glatte sten og trætte fødder i gummistøvler var det ikke nogen protester over at gå glip af. Til gengæld kunne vi køre helt hen til vandfaldet og bare gå de sidste 25 m hen til kanten og se dette imponerende vandfald.

Flere sjove skilte

Det er som om de har skilte for alt. De skriver enormt meget tekst på dem (i forhold til italienske motorvejsskilte er det selvfølgelig ingenting overhovedet) og så skriver de hele tiden på vejen også. Her er et par af nogle af de sjoveste skilte.

Vi er lidt usikre på om det er dem over 40 der skal medbringe en stok, hvis man har en stok, om man så skal sørge for at stavre langsommere end 40 mp/h (65 km/t

Det sjove ved skiltet med fåret, er at de kun stod steder hvor der ikke var et får i miles omkreds, men de steder hvor der gik får på vejen stod der ikke noget skilt… mon ikke også fårene er ligeglade med skiltene.

Tåge over Isle og Skye

Her til morgen er vejret helt anderledes gråt og regnfuldt. Vi er ellers stået lidt tidligt op fordi vejrudsigten sagde at formiddagen nok var tør… så meget for vejrudsigten.

Her er nu ret flot alligevel, og det skal ikke afholde os fra at se nogle ting i dag. Planen er at køre op nordpå og over til Portree. En af de lidt større byer på øen. På østsiden er der bl.a. En stenstøtte og et vandfald vi måske kan få at se. Helst fra vejen, for vejret indbyder ikke ligefrem til vandretur.

Neist point

Et af højdepunkterne for mig har fra starten været at se fyrtårnet ved Neist point. Det er ikke noget særligt i sig selv men den måde det ligger på gør det helt uovertruffent. Vejret er fint og stille, men man kan forestille sig at det er voldsomt imponerende hvad end det er blå himmel og soslkinsvejr, piskende regn eller kuling og høje bølger. Vi var nu ret godt tilfredse med at få den stille udgave.

Madlavning med udsigt

Vi er kørt ud til et af de fjerneste steder på skye, som i forvejen er et fjert sted i Skotland. Her er en helt fabelagtig natur som man bare kan sidde og stirre på i timevis.

Ikke nogen dårlig udsigt til madlavningen. Menuen står i øvrigt på røget laks med pasta og persilleflødesauce. Hvidvinen er lagt i køleskabet. Mens maden bliver lavet er der lige tid til at strække maverne lidt. De kan godt gå hen og blive helt krummede sammen af at sidde i bilen.

Farie pools

Første rigtige stop blev lige omkring frokost. Vi var heldige at få en næsten autoriseret parkeringsplads på den meget lille plads der var beregnet til parkering. Fik en hurtig frokost og pakkede os derefter sammen til en lille vandretur.

Det ser ud af mere end det faktisk er. Men da vi begav os ud på turen op til toppen for at se på Loch Lomond havde vi lidt undervurderet afstanden og ikke fået vand og kiks med. Så det havde vi denne gang. Det var kun omkring en kilometer hver vej, og slet ikke samme opstigning som sidst, så kiksene var mest for hyggens skyld.


Vi forsøgte at tage et familiebillede, men udstyret svigtede, så jeg kom ikke med, men der er et vellykket af pigerne og Katrine.

Isle of skye

Vi er kørt et lille stykke ind på øen. Skye er ca tre gange så stor som Bornholm, men der bor vist kun omkring 10.000 mennesker. De har plads nok. Der er indtil videre ikke meget andet end græs og bjerge her, men det er jo også det vi er kommet for at kigge på.

Det bjerg ligner så meget et bjerg at det næsten bliver en karrikatur på sig selv.

Færgereservation

hele planen hang bedst sammen hvis vi tog en genvej til Skye, så vi har fundet en lille campingplads tæt ved en færge der går derover. Vi kunne godt være kørt udenom, men det ville være en omvej på godt to timer og ca 100 km mere, så hellere stå tidligt op og tage færgen.

Aftenstemning

Der er fløde (double cream), sukker og whisky i kaffen, roen har sænket sig, vejret er mildt (i uhørt sjælden grad efter skotsk standard) og der er udsigt til Skye og solnedgang over havet gennem vinduet på camperen. Vurderingen samlet set: helt ok.

På vej mod Skye

Vi er kørt helt ud på kanten af Skotland. Dvs. Der er jo både de indre og ydre hebrider mellem os og Atlanterhavet. Men følelsen af at have ramt kanten er umiskendelig. Der er masser af campingpladser, så det gjorde ikke noget at den vi egentligt var kørt efter havde sat skilt op med at de var fuldt optaget, så tog vi bare den næste, som kun lå endnu mere på kanten.

Her var ikke nogen hjemme da vi kom, men en af ‘fastliggerne’ hjalp os med at komme på plads, og så fik vi klaret betalingen da campingmutter kom tilbage.

Ud over vandet kan man se over til Skye, hvor vi skal med færgen over i morgen.