Tag Archives: Is

Civita di Bagnoregio

Efter at vi kom rundt om Rom kørte vi endnu et stykke nordpå til en lille seværdighed. Det er en af mange små byer i området som ligger underligt klemt sammen oppe på toppen af hver deres lille bjerg.

Denne her har været ved at styrte sammen på grund af nogle jordskælv, så den er mere eller mindre forladt og fungerer nu primært som turist-attraktion.

De kørte frem og tilbage med en lille bil, måske som service til gangbesværede.
Vi lyttede til to musikere som var meget dygtige til at spille på mystiske ting. Det lød godt, så vi gav lidt for koncerten.
Meget fascinerende med en lille bitte politi-scooter. Vi så den faktisk i aktion lidt senere.

Vi gik omkring 5 km i alt ud til byen og tilbage, men så fik vi også is da vi kom tilbage til parkeringspladsen.

Sara har allerede spist det meste af sin, men den skulle alligevel med på billedet.

Skagen

Sara var træt (og i gang med en meget spændende lydbog) så hun blev i autocamperen. Vi tre andre gik en tur ind til Skagen for at se på kunst. Skagen museum har en hel masse billeder malet af skagensmalerne. Det var meget flot og interessant.

De to billeder herover er fra Michael og Anna Anchers hus, hvor der også var udstillet en masse billeder.

Undervejs fik vi også tid til en is. Tak til farmor og farfar.

Vi drak medbragt kaffe til.

Bagefter gik vi en tur i Skagen og så lidt på forskellige gallerier og butikker.

Diamond beach

Lige på den anden side af vejen, der hvor gletchersøen har udløb i havet ligger Diamond Beach. Her strander dele af isen når den flyder ud i havet. Det er en sort strand og de flotte isklumper bliver helt klare og finde når de smelter og bliver skyllet rene af havet.

Saint-Malo

Et lille stykke oppe ad kysten ligger en fin by som vi lige vil ind og kigge på. Det viste sig at være lidt mere besværligt end først antaget, da vi var nødt til at holde på en park and ride plads og tage bussen ind til centrum.

Vi blev sat af lige ved indgangen til det gamle centrum, så vi kunne nemt gå lidt omkring.

Byen er lidt sjov fordi den gamle bydel ligger ude på spidsen, og den nye havn ligger indenfor.

Vi var nødt til at få en is, for det var meget varmt. Vi fandt et sted hvor vi kunne få softice. Sara fik en med vanille og chokolade. Vi andre fik med karamel og vanille.

Vandretur på Kullen

Vi fortsatte med Sofies vandre-træningsprojekt i dag. Det var selvfølgelig også fordi vi andre synes det kunne være skønt at se noget flot natur, men inspirationen kommer nok derfra.

For ikke at skulle pakke det hele ned og køre 4 km ind til Mölle, fandt vi en rute som gik tæt forbi campingpladsen. Den blev kodet ind på mit ur, og så blev der pakket mad, drikkedunke og tur-kiks.

ac10169e-4cc8-4b94-92b0-6e75d5bb736f-58975855.jpgd8cfb65d-20fe-48a0-a402-db22d76a8bfe-58975855.jpg

3fdad3e7-c2ed-47f9-b748-5617e44e89c7-58975855.jpg140094cd-78bc-41c6-85e9-476825812394-58975855.jpg2a866200-8b81-4059-a941-4ce3b1d8c7fb-58975855.jpg477b772d-fdff-422b-9ded-063078e283f6-58975855.jpg

Det blev til en pænt lang tur for både de lange og de korte ben i familien.

Screen Shot 2018-05-20 at 23.35.13.png

Ud over de 17,64 km gik vi 601 meter opad undervejs, hvilket nogenlunde svarer til 6 km ekstra. Vi holdt godt med pauser og der var god variation i stier, natur og udsigt. Så med en hel dag til projektet gik det faktisk fantastisk.

Vejret var skønt omkring 18-20 grader, skyfri himmel og en svag brise.

Super tur.

Bagefter var det rart at slappe lidt af på campingpladsen og denne gang var det Sara der var den heldige is-giver bakket op af Farfar. (vi var for trætte til at få taget billeder, men nød den i fulde drag)

Resten af aftnen gik med afslapning. (og opdatering af bloggen)

IMG_9847.JPG

 

Skäralid

Vi kørte om på den anden side af nationalparken hvor vi også gik en rigtig fin tur ind gennem kløften og op på åsen.IMG_9707.JPG

IMG_9710.JPGIMG_9713.JPGIMG_9733.JPGIMG_9737.JPGIMG_9756.JPG

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen havde Farfar givet Sofie besked på at han ville give en is, så vi fik en velfortjent og meget hyggelig afslutning på en rigtig god dag.

IMG_20180511_161146.jpg

Tak for is.

Stratford-upon-Avon

Vi er nået til Stratford-upon-Avon. Her var overraskende ikke så meget trafik, men til gengæld virkelig mange turister. Det er en fin lille by hvor vi bl.a. Kom forbi det sted hvor Shakespeare er født. Vi gik ikke ind men nøjedes med en tur rundt i byen og en is i parken. 

Der er mange andre sjove og søde små huse, rigtig mange med bindingsværk. Sara spurgte om det var en af de byer med meget plankeværk, som var lidt svært at forstå indtil vi regnede ud at hun havde fået ordet kodet ind forkert. Men det var det bestemt.

Istid

Der er langt mellem de opdager is-muligheder. Der er mange ting der skal falde på plads. Tiden skal passe, vejret og temperaturen skal være gunstig og der skal være et sted man kan købe is. Alt det fald på plads i dag og vi nød en dejlig is på turen tilbage gennem Elgin til bilen.

Det var farmor og farfar der gav is, så vi siger mange tak.