Billeder og historier fra vores hverdag
I film nummer to spiller den bro toget til Hogwarts kører over en væsentlig rolle. Den ligger ikke så langt fra Fort William (en af de byer i Skotland man skal igennem uanset hvor man skal hen) Så den måtte vi naturligvis forbi og kigge på. Det var ret fint, også når man kiggede den anden vej.
Vi fandt et par stående sten, et par begravelsespladser og denne henge (stencirkel) som var en kende mindre imponerende end vi forventer den næste sten-henge er.
Vi har set en hel del stengærder efterhånden, men i nogle dele af landet har de haft en stribe sten på højkant øverst. Det giver dem en fin takket top. Måske det er fortidens udgave af pigtråd, eller måske det bare er pynt.
I området omkring Kilmartin er der fundet rigtig mange arkæologiske fortidslevn. De har lavet et lille museum som vi var inde at se inden vi vovede os ud i området på egen hånd bagefter.
Der var en del som også var interessant for børn, en hel del man måtte prøve og endda et spil.
Det var meget sjovt at se hvor meget det ligner det vi kender fra Skandinavien. Vi har set det meste på museer i Danmark, Norge og Sverige.
Udenfor havde de en solhvervssten sat op. Med den kan man se hvornår man passerer de forskellige vendepunkter i dagslængdens cyklus hen over året.
Det går efterhånden ret godt med at køre i venstre side at vejen. Det gør alle de andre, så det ville faktisk nok skabe en del tumult og postyr at køre i højre side, så det lader vi bare være med mens vi er her.
Det tog et par timer før alle var holdt op med at blive forskrækkede når der kom en modkørende, en dags tid eller tre herovre og det er faktisk blevet vane. Nu tænker vi ikke rigtig over det længere.
Herunder er vi på vej mod nord ad vestsiden af loch lomond.
Vi fandt lidt tilfældigt ind på en rigtig dejlig rasterplads ved Loch Lomond hvor vi fik frokost og blev frokost for en masse af de små ‘tick’ der er i Skotland på den her tid af året (hele sommeren…)
Bagefter gik vi en tur ned til vandet hvor der helt spontant opstod en rigtig hyggelig leg, hvor Pigerne byggede en Minecraft-verden irl.
Og jeg fik taget et par billeder af stranden og søen.
Den lille by der ligger i bunden af Loch Lomond har et ret fint rovfuglecenter. Det lå tæt på campingpladsen, så vi smuttede derover inden vi kørte nordpå.
Pigerne (især Sara) arbejde koncentreret med et spørgsmålsark hvor vi skulle finde en masse oplysninger om de fugle de havde. Vi fik helt sikkert kigget mere grundigt på det hele få grund af de spørgsmål.
Der er simpelthen så utroligt mange bregner i Skotland så vi har aldrig oplevet noget lignende. Især på turen op på toppen af bjerget var der ekstra mange.
ÅH NEJ! Bjerget er blevet fanget, stakkels bjerget.
Ved Loch Lomond kan man gå op på toppen af et af bjergene og få en fantastisk udsigt. Det gjorde vi. Det blev en lidt længere tur end vil havde tænkt os, men Sofie var meget insisterende på at vi alle fire skulle op på toppen, så Sara blev til ‘verdens sejeste lillesøster’ når hun klarede det.
Sara var træt i benene, men lige så snart der var klipper at klatre på, så blev hun frisk som en bjergged, for så var det jo bjergbestigning og ikke bare ‘kedelige at gå tur’.
Der var en rimeligt god sti helt op til toppen, opstigningen er på omkring 250m.
Inde midt i nationalparken ligger en sø med et for os sjovt navn Loch Katrine. Det er oven i købet stavet helt rigtigt. Den måtte vi naturligvis et smut ind omkring. Der var også en Vandretur tæt ved med nogle lege-ting undervejs, men det regnede lidt, og vi var mere spændte på at komme ned til Loch Lomond så det blev til en lille gåtur langs Loch Katrine og frokost i bilen på parkeringspladsen. Den blev i øvrigt invaderet af en lokal veteranbilklub mens vi holdt der.
Vi forventer at der kommer noget mere af denne vejrtype i nær fremtid…
Update: Der kom rigtig meget mere af den vejtype!
Vi grinede meget af det her skilt da vi kom forbi. Det er ualmindeligt præcist.
Råhygger med grillning af kylling sammen med Sofie.
Dagens andet stop var ved en park, legeplads og skulptur i Falkirk. Det var en fin legeplads, og der blev rutsjet en hel del.
Indgangen til det indre skotske kanalsystem er i Falkirk markeret med et par vand-ånder. Kelpies.
De var fine og når man kom tæt på kunne man rigtig forstå hvor store de faktisk er.
Derfra kørte vi over til den anden ende af byen, hvor de har indrettet en skibselevator i bedst Rasmus Klump stil. Ret imponerende. Noget af det mest fascinerende er at der ikke skal mere energi til at dreje den, end der skal bruges til at drive 5 kogekander til the.
På vej fra Edinburgh kørte vi ind langs fjorden. Halvvejs inde nåede vi til en stribe store berømte broer.
De var ret flotte hver for sig, men tilsammen bliver der bare noget roderi.
Det er svært at sige hvad der foregår, ofte er der helt tomt i selvd krydset, der er rødt for alle og alle venter. De er simpelt hen så længe om at skifte at vi har aldrig oplevet noget lignende.
En del af oplevelsen i Edinburgh var at opleve nogle klassiske britiske ting. Fish ‘n chips til frokost, og mere generelt deres telefonbokse og dobbeltdækkerbusser.
Et stort mål var at sidde forrest ovenpå i en af dem. Det lykkedes og tilmed uden regnvejr, så vi kunne rent faktisk se ud af vinduerne.
På vej rundt om slottet stoppede vi ved en bænk og fik en medbragt bolle med ost. Vi sidder og kigger på hvor svært det må have været at indtage borgen da Sara pludselig udbryder: “Der er en kanin!”
Det forstår vi ikke noget af, og tror først ikke rigtig på det, men må konstatere at hende evne til at spotte ting ingen andre ser er helt uforlignelig. Ganske rigtigt kravler små “bjergkaniner” rundt på klippeskrænten. Meget mystisk og lidt hyggeligt.
Vi sprang selve slottet over, der har været en del slotsindersider på vores sidste mange ture. I stedet fik vi en rigtig fin tur rundt om.
