Tag Archives: museum

Vadehavscentret

Vi overnattede på den samme plads, holdt endda helt samme sted, som den anden nat i Ribe forleden.

Vi er nu i vadehavscentret og har set den meget spændende og flotte udstilling.

Det handler både om vadehavet i sig selv, og om de mange fugle og dyr der lever der.

Skagen

Sara var træt (og i gang med en meget spændende lydbog) så hun blev i autocamperen. Vi tre andre gik en tur ind til Skagen for at se på kunst. Skagen museum har en hel masse billeder malet af skagensmalerne. Det var meget flot og interessant.

De to billeder herover er fra Michael og Anna Anchers hus, hvor der også var udstillet en masse billeder.

Undervejs fik vi også tid til en is. Tak til farmor og farfar.

Vi drak medbragt kaffe til.

Bagefter gik vi en tur i Skagen og så lidt på forskellige gallerier og butikker.

Geotermisk kraftværk

Efter et stop i supermarkedet gik turen videre til et geotermisk kraftværk.

De havde en fin lille udstilling og en rundvisning.

Det hele fungerer ved at man borer det hul 2-3 km ned i jorden, finder 200° varmt vand (flydende) som så pga. trykket kommer op af hullet man har boret. Der sker lidt mere undervejs, men der primære er at man leder det ind i denne turbine:

Den runde del er turbinen. Den blanke kasse er en kondensator der laver dampen tilbage til vand.

Vandet køles ned med rent grundvand, og pumpes tilbage med i jorden, hvor det varmes op.

Kølevandet sendes ud som varmt vand eller bruges til opvarming.

Turbinen driver denne generator:

Den kedelige gule kasse producerer 45 MW elektricitet. Uanset om solen skinner eller vinden blæser. Og som en lille bonus, blander de CO2 i vandet inden de pumper det tilbage. Derved bliver det under højt tryk og høj temperatur forvandlet til en del af klippen i undergrunden og bundet dernede. Vedvarende energi med negativ co2-udledning. Magisk!

Marzipan-museum

Marcipan er åbentbart en form for medicin. Eller det troede man. Så det var kun særligt udvalgte apoteker der solgte det, og man måtte gerne spise det under fasten…

Vi var især imponeret af de figurer de havde udstillet, som er lavet af marcipan.

Holsteintor

Tårnet er en del af den gamle bymur. Det er skævt både den ene og den anden vej. Det var det allerede mens de byggede det, så de øverste etager er bygget skæve med vilje for at kompensere.Tårnet var forældet som forsvarsværk allerede inden det blev færdigt og har aldrig været i funktion i krig…Men der er et rigtig fint lille museum indeni. Det fortæller en masse om tårnet og Lübecks historie. Meget spændende.

Bayeuxtapetet

Vi er kommet til Bayeux og er gået ind for at se gobelinen. Det er meget fascinerende og interessant at opleve den 1000 år gamle tegneserie. Den er smukt udstillet, og der er audioguide – også på dansk, så det er nemt at forstå historien i gobelinen.

Man må desværre ikke tage billeder derinde. Stoffet kan ikke tåle for meget lys.

Bagefter kiggede vi på en fin udstilling og lærte lidt mere om gobelinen. Der tog jeg et par billeder.

Det er nogle meget flotte modeller de har, men det er bare slet ikke det man er kommet for at se…

Verdens største bautasten

Vi har set et imponerende fortidsminde i dag. I et område, tæt ved Carnac, der strækker sig over flere kilometer, står flere tusinde sten på rækker.

Vi så et lille museum og gik et par korte ture for at se stenene. Efter en kort køretur kom vi til et andet museum, men vi nøjedes med at kigge ind over hækken, for at se verdens største bautasten. Den er godt nok væltet, og knækket i fire stykker, men stadig meget imponerende.

Camembert

Det er en meget lille by. Den består stort set kun af kirken, museet og butikken. Det var slet ikke det store president – mejeri, men derimod nogle lokale osteproducenter.

Vi lærte om Camemberts fremstilling og historie

I butikken købte vi en ost og en flaske cider.

Og fik lækker smagsprøve.

Bøyen camping

Vi er nået til dagens destination. Bøyen camping. Lige ved siden af ligger et gletchermuseum som vi måske skal se i morgen.

Vejret og vejrudsigten så fornuftige ud, så vi fandt stole og bord frem. Men der kom desværre 4 så byger så det var ikke rigtig til at sidde ude alligevel. Måske i morgen tidlig…

Norsk naturcenter

Lige på den anden side af vejen fra campingpladsen ligger dagens første stop.

Lidt af hvert om dyreliv, bjerge, sten og klima.

Meget fint museum, men ikke så meget ny viden. (synes især Sofie)

Til sidst prøvede vi en elg-jagt-simulator.

Det viser sig at både Sara og Sofie nærmest er rene dræbermaskiner.

Alésia – det sidste romersk-galliske slag

Alésia er det sted hvor gallerne holdt stand efter at have givet romerne (Julius C.) reel modstand. Til sidst vandt romerne dog.

Der ligger et fint museum, som fortæller om slaget og de to forskellige kulturer.

Der var også et sjovt skuespil på fransk, som vi alligevel forstod en del af. Nok til at grine med på de rigtige steder.

På toppen af bygningen var der nærmest en lille skov, hvor vi fik en kop formiddagskaffe med baguette. Meget hyggeligt.

Udstillingen var meget fin, og der var en god audioguide. Med en version til børn.

Udenfor havde de rekonstrueret den romerske fæstning som de belejrede byen med.

Bagefter kørte vi op til selve byen (eller det der er tilbage af den) og så ruinerne.

Sofie syntes der var meget lys, så hun låne en kasket, men den er vist kommet lidt langt ned i panden…

Der var massevis af firben.