Billeder og historier fra vores hverdag
Vi er ved at have oplevet det af Logarska vi skal i denne omgang, så efter et lækkert bad på vores campingplads de sidste par dage går turen videre tilbage over bjerget.
Vi kom bl.a. forbi dette hus der ser ud som om det er ved at vælte. Det virker som en utilstrækkelig foranstaltning at sætte de tre advarselskegler op. Jeg håber de har en lidt bedre plan på vej.
Vi kunne ikke helt undvære en lille vandretur, så vi parkerede bilen i bunden af nabodalen til Logarska og gik en lille tur 4,5 km.
Det var også rigtig flot og en rigtig god tur. Det er lidt varmere end i går, så det er godt vi fik taget den lange tur mens temperaturen var endnu bedre til vandreture.
Inde i bunden af turen var en vandpost, hvor vi kølede hænderne lidt inden vi gik tilbage til bilen.
Vi ville skåne vores ben i dag, så vi tog en “turistvej” i stedet for endnu en lang vandretur. Det var en rigtig flot tur med rigtig mange flotte udsigter undervejs.
Selve vejen var lidt vildere end vi havde regnet med, men vores bil klarede det fint.
Øverst på turen kom vi forbi en lille fin kirke. Den lå meget flot med bjergene som baggrund.
De har noget med drager i Slovenien. Vi har set dem flere steder og der var flere af netop denne slags på vejen i dag.
Et af udsigstpunkterne var forsynet med en lille automat-butik med lækre lokale delikatesser. Vi sprang den over og nøjedes med udsigten. Bl.a. ned til Logarska dolina hvor vi gik tur i går.
Frokostudsigten fejler bestemt heller ikke noget.
Vi er ude at køre en “panoramic road” og har her udsigt til den dal vi gik igennem i går.
Vi har god tid her til morgen og er ved at have tømt køleskabet, så vi spiser de sidste rester til brunch. Tænk en gang, man kan godt nøjes med 7 forskellige oste.
Et fast element i vores ture er efterhånden blevet bjerg-chips. Det er vist oprindeligt noget vi fik opfundet som en form for vandretursmotivation til dem under 35, men det er nu meget lækkert. Og så skal man ikke glemme at det jo faktisk er en form for medicin med noget salt når vi sveder og drikker meget vand…
Der er sket et eller andet med wordpress-appen. Det er som om den ikke kan håndtere roterede billeder længere. Det er drønirriterende og betyder at jeg er nødt til at bruge en anden metode til at uploade billeder. Heldigvis har der de allerfleste steder været okay forbindelse.
Det er varmt, men ikke hedebølge længere. Men når vi går længere vandretur, og i det hele taget er aktive udendørs midt på dagen, så skal der noget vand indenbors.
Campingpladsen tager kun imod kontanter og vi havde kun næsten nok. Så vi var forbi den lille butik nede i byen og hæve penge i automaten. Det betød også et lille smut i butikken efter de mest nødvendige fornødenheder. IS! (og chips)
Vi har gået en af de lidt længere ture i dag. Ud over de 17 km har vi klaret omkring 400 højdemeter på samme tur.
Det kostede 8 euro at køre ind i dalen, men vi ville faktisk hellere gå og opleve det hele lidt langsommere, så vi parkerede bilen udenfor og gik hele vejen ind gennem dalen.
Det var en ret fantastisk tur med en rigtig fin sti hele vejen ind.
Et sted kom vi ud på vejen og fandt et skilt hvor der stod at stien var lukket. Det er ikke sikkert det var vores sti, men det var lidt underligt alligevel. Vi fortsatte med at følge skiltene. Vi havde også en gps-sti på uret, som det var svært at blive væk.
Næsten helt ved målet kom vi til en lille cafe/souvenirshop. Vi stoppede dog ikke, men fortsatte op mod vandfaldet. Butikken ser lidt sammenbygget ud udefra, men der var faktisk ret hyggeligt.
Helt oppe ved vandfaldet fortsatte vores GPS-ture, men resten af turen var markeret som “mountainering” så vi nøjedes med at tage en kaffepause og et par billeder af vandfaldet. Der var også en lille cafe helt oppe på bjergsiden, men vi havde vores egen kaffe med og nød den i stedet.
Derfra gik turen nedad igen. Vi valgte at tage vejen. Dels for at se en anden del af dalen, dels fordi man kigger mere op når man går på en asfaltvej. På den lille skovsti skal man være opmærksom på hvor man træder og det var mere “inde” i skoven. Vejen var lidt mere åben med flotte udsigter til bjergene på begge sider.
Der var gang i noget byggeri eller tilsvarende helt oppe ved vandfaldet, så de kørte ind og ud af dalen med store lastbiler. Det var ikke noget problem. De kom to ad gangen med gode mellemrum imellem. Men det er uklart hvad de lavede, om det drejede sig om noget med floden eller en ny parkeringsplads, eller de blot skulle bruge den nedrutsjede sten et andet sted.
Vi er kørt op i bjergene igen. Det blev ‘ufoventet’ en lidt længere tur rundt end vi have regnet med. Efter 30-40 minutter op ad en bjergvej var den vej vi skulle til venstre ad pludselig lukket. Så vi måtte køre en længere omvej, også ad små fine veje med skønne udsigter. Vi havde god tid, så det var slet ikke noget problem, nærmest en slags bonus.
Vi har fundet vores campingplads som er udgangspunkt for aktiviteterne de næste par dage.
På vej tilbage mod bilen gik vi en lille omvej omkring et område hvor der var en hel masse street-art. Det var mere særpræget end kønt, men det var helt sikkert imponerende og tydeligt at der var masser af kunstneriske aspekter og teknik involveret.
Dragerne på broen er vist nok en slags vartegn for byen. De var fine og der var flere slags.
Det er ikke sikkert man kan tillade sig at kalde det en vandretur. Men vi gik lige omkring 7 km rundt i Ljubljana.
Det er en fin lille hyggelig by med mange skønne gader og hyggelige pladser. Vi så det meste af den gamle bydel rundt om borgen, som vi også fik et lille glimt af.
På den helt centrale plads i Ljubljana er der sat et skilt op med at det regner. Det ved de fordi de har hængt en sprinkler højt over pladsen. Formentlig for at man kan køle sig lidt på de varmeste dage, men i dag var det alligevel skyet og der kom en byge ind imellem, så det var mere en sjov feature.
En traditionel “ret” i Slovenien er Štruklji. De fås både med mad- og kagefyld. Vi fik en cappuccino og smagte en Štruklji med valnød og en med chokolade og hindbær.
Det var en fin bonus at vi kunne sidde under en parasol mens det kom en lille byge.
Sara plejer at være god til at lægge mærke til de sjove, interessante og flotte ting vi kommer forbi, som ellers er noget man bare suser forbi. Bl.a. lygtepæle. Så jeg kom til at tænke på hende og tog et billede af denne lygtepæl, som jeg tror hun vil synes godt om.
Drežnik Grad, hvor der ligger en borgruin og især er en fin vandretur.
Vi havde egentlig planlagt en vandretur mere her sidst på eftermiddagen, men det er blevet tordenvejr. Så vi søger ly for regnen med en kop kaffe og et par kager.
