Cykler, klargøring og pakning

Vi pakker, ordner cykler og gør i det hele taget klar til at tage på spejdernes lejr på lørdag. Pigerne skal cykle derud, jeg skal bare have cyklen med for at komme rundt derude.

Køredag og vandfaldsbesøg

Efter den noget tumultiske eftermiddag og aften spiste vi en lang og velfortjent brunch. Bagefter kørte vi resten af vildmarksvejen.

Undervejs kørte vi op til et vandfald man kunne køre helt hen til. Der er oprettet et meget lille naturreservat rundt om den meget fine kløft. Den er på kun 0,1 km².

Derfra gik turen videre mod en passende campingplads.

Der bliver hygget igennem på bagsædet.

Ångsta

Vi er ude på sidste etape af turen. Vi har i dag kørt med GPS’en sat til at give hjem. Men vi er ikke helt færdige endnu. Vi har omkring 2 køredage endnu og vi tager turen hjemover stille og roligt.

Vi har fundet denne lille hyggelige plads at sove på i nat.

Og om lidt er rensdyrgryden klar. Velbekomme.

Låst ude

Vi fik nøglen til bilen låst inde i dag. Det opdagede vi da vi kom tilbage fra vandretur.

Vi fik hjælp af et svensk par, som kørte Katrine og pigerne tilbage til campingpladsen. Et norsk par som kørte mig tilbage efter at have fået besked om at der ville gå 4 timer oveni de 2 jeg allerede havde ventet før hjælpen ville nå frem og fantastisk service på denne campingplads.

Dejligt med masser af gode rare mennesker som hjælper andre.

Nøglen lå i lommen og grinede af os da vi kom tilbage.

Vejhjælperen kunne bruge døren nok op til at vi kunne få nøglen ud.

Så nu er vi tilbage i bilen på campingpladsen og spiser natmad og laver varm kakao med flødeskum.

Bjurelvens naturreservat

Vi har fundet en vandretur gennem et meget særpræget område i Bjurelvens naturreservat. Det er meget svært at få med på billederne, men det var en flot og spændende tur med meget interessant geologi og planteliv. Vi så rigtig mange efterladenskaber fra elg, men desværre ingen elg.

Der var mange myg, så vi måtte tage myggespray på.

Et af de spændende fænomener i området er kegleformede huller i jorden. Det opstår fordi der løber vand under jorden som eroderer og efterhånden fjerne materiale og til skaber de dybe huller. Dette hul er så dybt at der ligger sne i bunden hele året.

Længst inde på turen holdt vi en kaffe/müslibar-pause med denne fantastisk udsigt:

Sara var lidt træt, så hun blev i bilen mens vi tre andre gik tur. Så det er ikke fordi vi har glemt hende at hun ikke er med på billedet.

Det var faktisk mens vi var på vandretur, at Sara kom til at låse sig ude af bilen.

Hun klarede det helt suverænt. Hun spurgte flere af de andre skovtursgæster om hjælp til at finde ud af hvad klokken var, og forsøge at ringe til os undervejs. Men det hele endte godt nok og ingen kom noget alvorligt til. Men det var lidt ubehageligt undervejs.

Vildmarksvejen

Sveriges højest beliggende asfalterede vej er kendt som Vildmarksvejen. Det er samtidig et spændende område som vi oplever i et par dage. Det er meget tyndt befolket. Mindre end 1 person pr. kvadratkilometer.

Vejen går over fjeldet. Det var en rigtig fin tur.

Kiruna jernmine

Besøg i Kiruna jernmine niveau 530.

Tilføjelse:

Vi var overraskede over at der var mobil-signal at vi lige måtte udgive første del af indlægget med det samme. Resten kom på senere.


Turen gik med under jorden med bus. Der var meget tåget på vej ned gennem tunnelen, men da vi først kom helt ned var det fint og behageligt at være der.

Besøgscenteret ligger på niveau 530. Det er dybden udregnet fra den oprindelige top af jernmalmen. Den er nu sprængt og udvundet.

Vi fik gennemgået processen med at udvinde jern.

Der var en kort kaffepause undervejs.

Store underlige maskiner.

Det færdige produkt er små kugler. Vi fik en vareprøve med hjem.

Tre timer senere var vi tilbage på overfladen igen.

Abisko Nationalpark

Vi er kommet til Sverige og er landet ved Abisko Nationalpark hvor vi er ude at vandre.

Nogle steder er birketræerne grønne og frodige. Andre steder har møl-larver spist så meget at træerne dør i store områder.

Abisko Nationalpark er den lille grønne prik helt i toppen af kortet, men der ligger en lidt længere mod nord. Abisko har 200.000 besøgende om året, den anden har ca 100 (men det er også den man skal gå 11 km på ski for at komme til kanten af)

Der var også en fin udstilling. Sveriges nationalparker kan varm anbefales.