Category Archives: Mad

Café med farmor og Sara

Efter en lang uge var det tiltrængt med lidt fredagsfornemmelse. Det passede derfor lige ind i planerne da Farmor ringede og spurgte om jeg ville med på café sammen med hende og Sara.

Vi fik æbleskiver og henholdsvis gløg, kaffe og varm kakao. Meget lækkert og hyggeligt.

Fødselsdagsfejring

Vi har haft travlt de sidste par uger. Og onsdag var ingen undtagelse. Så fejring af fødselsdag blev udsat til i dag.

Pigerne havde lavet morgenmad og pyntet køkkenet.

Senere blev der brugt masser af tid på at lave lækker mad til aften. Sara var med til både at lave is og kartoffelmostoppe.

Det var super hyggeligt og smagte godt.

Aftnen består af forskellige hyggelige aktiviteter sammen og hver for sig i stuen, med god musik og hyggelig samtale.

Pølsemix

Vi har et par gange snakket om hvad pølsemix er. Vi så nogen der fik det på færgen til Samsø, og Sara syntes det virkede som et perfekt koncept. Så vi forsøgte at køre ind på vejen hjemad og få det på en rigtig grillbar, men den var desværre lukket. Alternativet blev at bestille pomfritter og selv opgradere dem til pølsemix. Det lykkedes fint.

Til rigtig pølsemix skal der være flere slags pølser.

Den skarpe billedanalyse vil afsløre at vi er kommet helt hjem. Turen var planlagt til at vare en dag til halvanden, men vi trængte til at komme hjem og med de udsigter til vand der er de næste par dage er det vist fint at være hjemme.

Morgenmadsudsigt

Vi sov længe, så vi er faktisk først i gang med morgenmaden nu. Vi regner med at skulle vente på at komme med færgen, så vi er kørt ned på havnen. Så kunne vi spise mens vi venter på at komme med.

Her er fin udsigt til færgen.

Og så ligger der faktisk også en lille flok sæler og slapper af.

Fancy donuts

Mens vi holdt og ventede på at komme med færgen kom “Kasper and the donut express” som også skulle med færgen. De var nødt til at åbne døren for at holde deres donuts afkølede, så de solgte i færgekøen. Vi blev enige om at vi ville købe donuts hvis vi ikke kom med den næste færge. Vi var så den sidste bil der ikke kom med, så nu blev det donut-tid.

Sara var med til at vælge. De ser meget fancy ud og smager lige så godt som de ser ud.

De er meget flot pyntede
Sara syntes det var sjovt at lave en “afsløring”

Vi har spist fire af de otte vi købte, så der er også to halve til hver i aften efter sæl-turen.