Området omkring Lom er et af de tørreste i Norge. Derfor har de i gamle dage lavet kanaler og hentet vand ned fra bjergene til kunstvanding.
Vi gik en tur hvor en del af ruten gik langs en af kanalerne.
Billeder og historier fra vores hverdag
Området omkring Lom er et af de tørreste i Norge. Derfor har de i gamle dage lavet kanaler og hentet vand ned fra bjergene til kunstvanding.
Vi gik en tur hvor en del af ruten gik langs en af kanalerne.
Vi havde også lidt lyst til at se Vandfaldet bedre nedefra. Det kan man sagtens, men det er ikke verdens bedste sti derind. Det tog omkring tre kvarter hver vej. Flere (mange) steder klatrede vi mere end vi gik.
Sofie havde kameraet noget af tiden, så jeg er for en gangs skyld også med på nogle af billederne.
Det gik utroligt meget på og ned. Nogle steder skulle vi klatre op eller kravle ned. Men alt i alt en rigtig flot og dejlig tur.
Alle klarede det rigtig fint.
Turen tilbage til bilen er på en mere almindelig sti gennem skoven.
Efter en lille cache og en præmiekiks går turen videre.
Efter en velfortjent frokost er vi gået en tur ud i mosen. Det er et meget specielt landskab.
Og tid til en hyggelig kiksepause.
Vi er på vandretur rund på Fyns hoved.
Midt i Auvergne ligger Le puy-de-dome. Det er en stribe vulkaner som er udslukt. Det er spækket med vandreture og fantastiske naturoplevelser.
Vi gik på denne tur. Det tog lidt mere tid end der stod i planen, to timer og tre kvarter brugte vi. Det passer steder var det meget stejlt og løse sten, men vi klarede det med en vandrepind og et far-lokomotiv.
På vej hen til vulkanen kom vi forbi nogle sjove særprægede sten.
Der var en rigtig fin udsigt fra toppen.
På vej op fik vi virkelig fornemmelsen af krateret, stien gik flere steder lige på ryggen af krateret rundt om det.
Der var mange vandpauser, og god tid til at få en lille kiks på toppen.
Der var trapper det meste af vejen ned, så vi var glade for at vi var gået den “rigtige” vej rundt.
Det gik meget op og selvfølgelig ned igen.
Vi er langt om længe kommer til et sted hvor man må grille med kul. Hele Provence har det været forbudt på grund af brandfare.
Sofie var med en tur hen til slagteren og finde noget lækkert kød. Så fik vi set lidt af byen samtidig.
Dagens oplevelse var en vandretur ved Mont aiguille. Det er et meget særpræget bjerg. Vi gik op til en top overfor der hedder Col Des Pellas.
Undervejs legede vi at vi var eventyrere der skulle stjæle en uendelighedssten tilbage. Den var blevet stjålet af den onde Kualalumpur som derved utremæssigt havde ranet kejsertronen til sig fra den gode og retfærdige kejser Sara. Det hele lykkedes og vi skal fra vagterne og vandt til sidst det store slag.
Vandreturen var også ret fin. Vi kom til at gå ‘en top for højt’ men det gjorde kun udsigten bedre.
På toppen var der pause med kiks og vand. Og selvfølgelig indtil indbrud på den falske kejsers slot.
Det var en hel masse flotte sommerfugle i området.
Det var rart med et lille hvil næsten helt nede ved bunden.
I den lille by vi startede og sluttede turen i lå den mindste kirke vi endnu har set.
Her er ‘højdeplottet’ fra turen.
Den hopper efter en time og det kvarter fordi jeg var nødt til at kalibrerer igen. Jeg havde ellers gjort det da vi startede.
Vi fortsatte med Sofies vandre-træningsprojekt i dag. Det var selvfølgelig også fordi vi andre synes det kunne være skønt at se noget flot natur, men inspirationen kommer nok derfra.
For ikke at skulle pakke det hele ned og køre 4 km ind til Mölle, fandt vi en rute som gik tæt forbi campingpladsen. Den blev kodet ind på mit ur, og så blev der pakket mad, drikkedunke og tur-kiks.
Det blev til en pænt lang tur for både de lange og de korte ben i familien.
Ud over de 17,64 km gik vi 601 meter opad undervejs, hvilket nogenlunde svarer til 6 km ekstra. Vi holdt godt med pauser og der var god variation i stier, natur og udsigt. Så med en hel dag til projektet gik det faktisk fantastisk.
Vejret var skønt omkring 18-20 grader, skyfri himmel og en svag brise.
Super tur.
Bagefter var det rart at slappe lidt af på campingpladsen og denne gang var det Sara der var den heldige is-giver bakket op af Farfar. (vi var for trætte til at få taget billeder, men nød den i fulde drag)
Resten af aftnen gik med afslapning. (og opdatering af bloggen)
Vi kørte om på den anden side af nationalparken hvor vi også gik en rigtig fin tur ind gennem kløften og op på åsen.
Da vi kom tilbage til parkeringspladsen havde Farfar givet Sofie besked på at han ville give en is, så vi fik en velfortjent og meget hyggelig afslutning på en rigtig god dag.
Tak for is.
Denne gang har vi valgt en mere fredelig rute, til gengæld blæser det faktisk overhovedet ikke. Vi er kørt ned til skoven omkring skjoldnæsholm og har fundet en passende rute rundt i skoven. bl.a. op over sjællands højeste punkt.
Undervejs kom vi forbi denne hæk, som er ret sjovt klippet.
Katrine og jeg er alene hjemme i efterårsferie, vi er kørt en tur op til Dragsholm slot, hvor vi har sat bilen, og er gået en lille tur rundt om og op over vejrhøj.
Det er flot vejr, det blæser lidt, men er egentlig ikke koldt. Vi har varm kaffe og lidt eftermiddagsmad med, som vi spiste lige neden for toppen af vejrhøj – i læ for vinden.
Fra campingpladsen kørte vi ud til kysten lidt syd for Aberdeen, til en lille by Stonehaven. De er stolte af at opfinderen af luftgummihjulet er født der…
Derude gik vi en tur langs kysten ned til en borgruin som ligger rigtig fint. Vi var ikke inde i selve ruinen, men så den udefra. Vi spiste medbragte browniebites og drak saftevand/kaffe på græsset med udsigt til ruinen.
Vi var også en tur nede på stranden neden for ruinen, hvor der blev leget og klatret.
Ved Loch Lomond kan man gå op på toppen af et af bjergene og få en fantastisk udsigt. Det gjorde vi. Det blev en lidt længere tur end vil havde tænkt os, men Sofie var meget insisterende på at vi alle fire skulle op på toppen, så Sara blev til ‘verdens sejeste lillesøster’ når hun klarede det.
Sara var træt i benene, men lige så snart der var klipper at klatre på, så blev hun frisk som en bjergged, for så var det jo bjergbestigning og ikke bare ‘kedelige at gå tur’.
Der var en rimeligt god sti helt op til toppen, opstigningen er på omkring 250m.