Tag Archives: udsigt

Madlavning med udsigt

Vi er kørt ud til et af de fjerneste steder på skye, som i forvejen er et fjert sted i Skotland. Her er en helt fabelagtig natur som man bare kan sidde og stirre på i timevis.

Ikke nogen dårlig udsigt til madlavningen. Menuen står i øvrigt på røget laks med pasta og persilleflødesauce. Hvidvinen er lagt i køleskabet. Mens maden bliver lavet er der lige tid til at strække maverne lidt. De kan godt gå hen og blive helt krummede sammen af at sidde i bilen.

Aftenstemning

Der er fløde (double cream), sukker og whisky i kaffen, roen har sænket sig, vejret er mildt (i uhørt sjælden grad efter skotsk standard) og der er udsigt til Skye og solnedgang over havet gennem vinduet på camperen. Vurderingen samlet set: helt ok.

På vej mod Skye

Vi er kørt helt ud på kanten af Skotland. Dvs. Der er jo både de indre og ydre hebrider mellem os og Atlanterhavet. Men følelsen af at have ramt kanten er umiskendelig. Der er masser af campingpladser, så det gjorde ikke noget at den vi egentligt var kørt efter havde sat skilt op med at de var fuldt optaget, så tog vi bare den næste, som kun lå endnu mere på kanten.

Her var ikke nogen hjemme da vi kom, men en af ‘fastliggerne’ hjalp os med at komme på plads, og så fik vi klaret betalingen da campingmutter kom tilbage.

Ud over vandet kan man se over til Skye, hvor vi skal med færgen over i morgen.

Harry Potter broen

I film nummer to spiller den bro toget til Hogwarts kører over en væsentlig rolle. Den ligger ikke så langt fra Fort William (en af de byer i Skotland man skal igennem uanset hvor man skal hen) Så den måtte vi naturligvis forbi og kigge på. Det var ret fint, også når man kiggede den anden vej.

Dagens første tur gik ned til Christiansfeld. Pigerne kunne godt genkende stedet da vi fortalte at det var honningkagebyen vi var i sidst… Man har vel prioriteret hukommelse.

Første rigtige stop var på skamlingsbanken. Vi snakkede at det at gå rundt på skamlingsbanken og tænkte på at her holdt Grundtvig tale for 12.000 mennesker i en helt anden skala var lidt det samme som at traske rundt i det centrale Firenze og tænkte på at her havde Dante gået rundt og tænkt over at skrive den Guddommelige komedie.

Der var en ret flot udsigt fra bakken der viser sig at være Sønderjyllands højeste punkt.

Fuglefjeld

image

Lidt af en multiseværdighed. Fuglefjeld, kalkstensklippe, hede og tysk besættelsesbunker ved en og samme parkeringsplads.

image

Vejen derhen er måske en af de mindste vi har været ude på.

image

image

image

Udsigten fra toppen af klippen var ret fantastisk.

image

image

Der var ret mange af disse små blomster.

image

image

image

Selve fuglefjeldet var også en rigtig god oplevelse. Man kom ret tæt på fuglene og kunne følge tæt med i livet i kolonien.