Tag Archives: bymur

Holsteintor

Tårnet er en del af den gamle bymur. Det er skævt både den ene og den anden vej. Det var det allerede mens de byggede det, så de øverste etager er bygget skæve med vilje for at kompensere.Tårnet var forældet som forsvarsværk allerede inden det blev færdigt og har aldrig været i funktion i krig…Men der er et rigtig fint lille museum indeni. Det fortæller en masse om tårnet og Lübecks historie. Meget spændende.

Aftentur i Avignon

Vi er fulde af fart og får arrangeret aftensmad i en fart for at nå en aftentur ind til Avignon.

Der går en færge over floden, men de sejler kun indtil kl 21. Så vi skal nå tilbage igen inden.

Fra toppen af parken bag pavepaladset er der en rigtig fin udsigt over byen.

Selve paladset ligner mere en fæstning end noget fornemt.

Der er vist en eller anden festival i gang, så der var masser af gadeoptrædende. Sara var især meget opslugt af dem.

Bymuren er stadig intakt. Det virker meget imponerende.

Vi tog færgen hjem igen og snakkede på vejen om den seneste uge der er gået.

Rothenburg

Dagens første stop var en gammel by, hvor hele bymuren stadig er intakt. Det var en ret sjov oplevelse. Vi gik en tur rundt i byen og snakkede bl.a. Om hvordan husene ser anderledes ud. Til sidst gik vi en tur op på bymuren. Her funderede Sara over det snedige i skydeskår og vi kiggede ud af dem alle sammen. Dem ALLE sammen.