Tag Archives: Athen

Athens første kirkegård

Der var lige tid til en eftermiddagstur. Selv om det har været lidt snasket vejr i dag, og der kom lidt dråber undervejs gik vi alligevel en tur i det område vi bor i. Der ligger en meget imponerende kirkegård to gader fra lejligheden.

Rigtig mange af gravpladserne er dekoreret med små mausoleer.

En var formet som en kæmpe bog.

Restaurantbesøg

Vores værter havde inden vi kom sendt en række anbefalinger til hvor vi kunne tage hen, og hvad vi kunne opleve i Athen. Meget sødt af dem. Så vi kiggede i deres liste da vi skulle finde en restaurant.

Det var super lækkert og vi synes egentligt det var ret billigt.

Vi fik en menu med 7 retter og en flaske vin for ca 400 kr tilsammen. Det hele smagte godt og var meget indbydende.

Gadebilleder

Når vi færdes i byen er det helt utroligt så mange katte der er. Denne her ser ret fin ud, så den bor nok hos nogle rare mennesker. De fleste andre ser ud som om de bare bor i byen.

Vi støder også hele tiden på citrustræer. Mest appelsiner, men også andre slags.

Acropolis i aftensol

Sidste programpuntk i dag er en aftentur (sen eftermiddag) over til højen der ligger lige modsat Acropolis-højen. Derfra er der en rigtig fin udsigt over hele byen, og især til Acropolis. Man har aftenskolen i ryggen og er højt nok oppe til at være i niveau med Acropolis. Det blev kun smukkere og smukkere i løbet af den times tid vi var deroppe.

På vej ned igen kom vi forbi ‘Socrates fængsel’. Det er bare noget det efterhånden er kommet til at hedde fordi det ligger hvor det gør, og derfor leder tankerne hen på den fortælling. Ud over rummene der har været hugget ind i klippen har der været bygget hus udenpå.

På vej tilbage kom vi forbi Acropolis museet. Det står på morgendagens program. Det ser spændende ud.

Udsigten fra lejligheden er heller ikke så tosset…