Billeder og historier fra vores hverdag
Vi var endnu ikke færdige med Skjoldungestierne. Det bliver vi ikke lige foreløbig;-) Så dagens program blev startet tidligt med toget til Roskilde klokken 10. En tur forbi Lagkagehuset efter madpakken (sandwich) og så afsted den modsatte vej af i går mod Lejre.
I dag blev det til 15,7 km. Noget mere fladt men også en rigtig fin og dejlig tur. Der var noget særligt over sagnlandet der næsten var indhyllet i tåge. Det var overskyet, men det var ikke mindre specielt og smukt på sin egen måde.
Vi syntes vi havde fortjent lidt ekstra godt oven på den lange vandretur. Det lykkedes udmærket:
Vi har kigget på Skjoldungestierne og havde lyst til at gå en af ruterne. Der er en fin sti hele vejen fra Hvalsø til Roskilde, så vi blev enige om at tage toget til Hvalsø, med kaffe og en eftermiddagsmad, og så se om ikke vi kunne gå til Lejre.
Det blev en rigtig fin tur på lige over 17 km. Vejret var rigtig flot og lækkert, så det var en fornøjelse at nyde skoven med de mange flotte farver mod den klare blå himmel.
Vi har i dag været på en hyggelig og flot vandretur (18,7 km) rundt om tempelkrogen.
Vi havde en kop kaffe, en pizzasnegl og en cookie med til hver, så vi var godt forsynet undervejs. Turen tog 4 timer.
Skoven var rigtig flot med begyndende efterårsfarver, men stadig masser af grønt.
Sara er helt klar og netop afleveret på plan.
Sara skal afsted på spejderkursus (PLAN) i morgen. Hun er i fuld gang med at pakke og har godt styr på alt hvad hun skal have med.
Det er lidt tidligt på sæsonen, men når nu bogen var punkteret, så gav det fin mening at få skiftet til vinterdæk nu.
Sara var sød til at hjælpe. Det var, lige som altid, vildt hyggeligt.
Vores bil er punkteret. Katrine havde lagt mærke til en advarsel sidst hun var ude at køre, men hjulet var fint indtil bilen havde stået et par timer.
Det er en rigtig flot morgen her fra toget mod København på vej på arbejde.
Sara bager madmuffins med banan, æble, kanel og havregryn. Vi tror det bliver en lækker snack til madpakken i næste uge.
Katrine og Sofie er på studietur i henholdsvis Amsterdam og Athen. Sara skal arbejde hjemme i dag, så vi blev enige om at det ville være hyggeligt at sove i hængekøje.
Vi sov til kvart i otte og nu har vi fået morgenmadsvafler. Det er inspireret af Claras mor der havde lavet dem til Sara og Clara da de sov hos Clara sidste weekend.
Vaflerne er lavet primært af havregrød, 2 små æg og lidt mel. De blev ret gode og meget mættende.
Nogle gange hænger arbejde og hygge sammen. I weekenden var der landsmøde på Houens Odde og Thomas og jeg havde fundet et fint sted at sætte hængekøjerne op.
Der var den smukkeste udsigt direkte fra hængekøjen – begge dage.
Vi pakker, ordner cykler og gør i det hele taget klar til at tage på spejdernes lejr på lørdag. Pigerne skal cykle derud, jeg skal bare have cyklen med for at komme rundt derude.
Som det ofte sker, så kører vi hele vejen hjem, når først vi når langt nok til, at det kan lade sig gøre.
Efter den noget tumultiske eftermiddag og aften spiste vi en lang og velfortjent brunch. Bagefter kørte vi resten af vildmarksvejen.
Undervejs kørte vi op til et vandfald man kunne køre helt hen til. Der er oprettet et meget lille naturreservat rundt om den meget fine kløft. Den er på kun 0,1 km².
Derfra gik turen videre mod en passende campingplads.
Der bliver hygget igennem på bagsædet.
Vi er ude på sidste etape af turen. Vi har i dag kørt med GPS’en sat til at give hjem. Men vi er ikke helt færdige endnu. Vi har omkring 2 køredage endnu og vi tager turen hjemover stille og roligt.
Vi har fundet denne lille hyggelige plads at sove på i nat.
Og om lidt er rensdyrgryden klar. Velbekomme.
Vi fik nøglen til bilen låst inde i dag. Det opdagede vi da vi kom tilbage fra vandretur.
Vi fik hjælp af et svensk par, som kørte Katrine og pigerne tilbage til campingpladsen. Et norsk par som kørte mig tilbage efter at have fået besked om at der ville gå 4 timer oveni de 2 jeg allerede havde ventet før hjælpen ville nå frem og fantastisk service på denne campingplads.
Dejligt med masser af gode rare mennesker som hjælper andre.
Nøglen lå i lommen og grinede af os da vi kom tilbage.
Vejhjælperen kunne bruge døren nok op til at vi kunne få nøglen ud.
Så nu er vi tilbage i bilen på campingpladsen og spiser natmad og laver varm kakao med flødeskum.
Vi har fundet en vandretur gennem et meget særpræget område i Bjurelvens naturreservat. Det er meget svært at få med på billederne, men det var en flot og spændende tur med meget interessant geologi og planteliv. Vi så rigtig mange efterladenskaber fra elg, men desværre ingen elg.
Der var mange myg, så vi måtte tage myggespray på.
Et af de spændende fænomener i området er kegleformede huller i jorden. Det opstår fordi der løber vand under jorden som eroderer og efterhånden fjerne materiale og til skaber de dybe huller. Dette hul er så dybt at der ligger sne i bunden hele året.
Længst inde på turen holdt vi en kaffe/müslibar-pause med denne fantastisk udsigt:
Sara var lidt træt, så hun blev i bilen mens vi tre andre gik tur. Så det er ikke fordi vi har glemt hende at hun ikke er med på billedet.
Det var faktisk mens vi var på vandretur, at Sara kom til at låse sig ude af bilen.
Hun klarede det helt suverænt. Hun spurgte flere af de andre skovtursgæster om hjælp til at finde ud af hvad klokken var, og forsøge at ringe til os undervejs. Men det hele endte godt nok og ingen kom noget alvorligt til. Men det var lidt ubehageligt undervejs.
Vi har fundet en lille camperplads på vildmarksvejen. Men den store blå sø er mest grå.
Norge er kun 6km den vej.
Sveriges højest beliggende asfalterede vej er kendt som Vildmarksvejen. Det er samtidig et spændende område som vi oplever i et par dage. Det er meget tyndt befolket. Mindre end 1 person pr. kvadratkilometer.
Vejen går over fjeldet. Det var en rigtig fin tur.
