Tag Archives: Skjoldungestierne

Vandretur: Roskilde – Lejre

Vi var endnu ikke færdige med Skjoldungestierne. Det bliver vi ikke lige foreløbig;-) Så dagens program blev startet tidligt med toget til Roskilde klokken 10. En tur forbi Lagkagehuset efter madpakken (sandwich) og så afsted den modsatte vej af i går mod Lejre.

I dag blev det til 15,7 km. Noget mere fladt men også en rigtig fin og dejlig tur. Der var noget særligt over sagnlandet der næsten var indhyllet i tåge. Det var overskyet, men det var ikke mindre specielt og smukt på sin egen måde.

Turen startede ved domkirken.
Vi kom igennem Rørmosen, med masser af flotte (men glatte) gangbroer.
Vi skulle under jernbanen tæt ved lejre. Her har man lavet en gangbro monteret inde i tunellen. Vandet er højst en meter dybt, så der kan nok ikke sejle ret meget. I det perspektiv er det en ret voldsom tunnel/bro de har valgt at bygge.

Vandretur: Lejre – Hvalsø

Vi har kigget på Skjoldungestierne og havde lyst til at gå en af ruterne. Der er en fin sti hele vejen fra Hvalsø til Roskilde, så vi blev enige om at tage toget til Hvalsø, med kaffe og en eftermiddagsmad, og så se om ikke vi kunne gå til Lejre.

Det blev en rigtig fin tur på lige over 17 km. Vejret var rigtig flot og lækkert, så det var en fornøjelse at nyde skoven med de mange flotte farver mod den klare blå himmel.

Vi kom også forbi Ledreborg slot. Vi fik en lille omvej rundt i parken, og blev enige om ikke tage den store omvej rundt om slottet, men gå direkte til stationen efter en kort kaffepause.