Category Archives: Haven

Hyldeblomstdag

Årets måske vigtigste fejringsdag er lige pludselig kommet til os. Hylden stod med fine skærme da jeg var ude for at slå græsset her til formiddag. Straks begyndte en lumsk plan at tage form i tankerne. Det blev selvfølgelig til hyldeblomster til eftermiddagsmad.

Trampolin

Vi har flyttet trampolinen lidt, så der måske ikke kommer helt så mange blade på den. Den er også blevet mere synlig inde fra køkkenet. Det kan være derfor den lige pludselig bliver brugt igen.

Det er mest Sara der hopper, men hun synes det er vældig sjovt når Sofie også er med. (Sofie synes også det er vildt sjovt).

Påskepynt

Vi er jo for en gangs skyld hjemme i påsken. Og vi har faktisk en lille kasse med påskepynt. Så nu måtte det være lejligheden til at det skulle op.

Det er meget hyggeligt som alt det gule pynt faktisk lyser op og bidrager til fornemmelsen af forår.

Der er også lidt ‘live’ påskepynt i haven.

Haveprojekter

Vi fik en del fine planter med hjem fra farmor og farfar denne gang. Tak for dem. Det afstedkom en hel del rokeren i vores have.

Nogle hortensia er flyttet for at lave plads bagved.

To nye flotte new dawn roser er plantet og venter på en bue.

En del juleroser er blevet samlet og får selskab af nogle flere i morgen.

Og endelig er der opstået en ny hyggelig krog med plads til en gyngestol, nu hvor sommerfuglebusken er flyttet ud af bedet og har fået bedre plads.