Vi havde to sæt smagning med fra Dalwhinnie. 6 stk, så vi må have smagt stort set alle deres produkter. Det var lidt sjovt at komme helt omkring et destilleri.
Til hver whisky var der særligt udvalgt et lille stykke chokolade. Det var rigtig sjovt at opleve hvordan de forskellige smage klæder whiskyen rigtig godt. Der er ingen af os der før har tænkt på at sødt ville være godt til whisky, men det fungerer rigtig fint. Det gør lakrids for øvrigt også.
Vi smagte de tre ‘standard-produkter’ 15 års, ‘destilleri edition’ og ‘winters gold’ og så kom de mere spændende: ‘destillery only’, 25 års og til sidst den man ikke en gang kan købe på flaske, men kun få lov at smage på destilleriet, eller i en hjembragt smagning – en særligt udvalgt single cask.
Der var også en lille plade med der beskrev hver whisky og den chokolade vi fik til. Alt i alt en både hyggelig og interessant oplevelse.
Like this:
Like Loading...