Tag Archives: trappe

Christ Church College / spisesalen fra Harry Potter

Det kan godt være der udenpå bygningen og på billetten står ‘Christ Church College’ men vi (og vist de fleste andre gæster) var i den grad på besøg på Hogwarts for at se spisesalen. Det ligner helt sig selv, og man kan sagtens genkende stedet. Trappen op til spisesalen er også den der bliver brugt i filmene. Det var rigtig sjovt at se. De havde også en fin katedral og en souvenirbutik der var helt fyldt med Harry Potter.

De bruger faktisk spisesalen til daglig, til at spise i… Lidt fedt at gå der og spise sine måltider ved de lange borde ligesom i filmene.

Selv podiet og lærerbordet på tværs var ligesom i filmene. Fantastik kulisse.

De må også have brugt noget af det udendørs, for det virkede også genkendeligt.

På væggene hænger portrætter af kende mennesker der har gået på netop det College. Her faldt filosofi-nørden særligt over John Locke. Katrine nævnte at også Albert Einstein har gået der.

Byggeprojekt fase 3

Mens vi venter på vinduer og døre til udhuset er vi gået så småt i gang med tredje fase af byggeriet. Belægning foran udhuset og i gården.

Vi har gjort klar og er gået i gang med at grave af. Der er blevet leveret 15 tons grus og 7 paller med sten. 80 kvm.

Før vi kan grave ud til underlaget til stenene skal vi have trappen ind til udhuset på plads. Den har vi støbt i dag. 140 l beton suppleret med omkring 100 af de gamle sten fra gården.

Vi fik også hævet det ene dæksel i indkørslen fordi det lå for lavt allerede, og de nye fliser kommer endnu højere op.

I denne omgang er farfar kommet på besøg for at hjælpe med byggeriet.