Category Archives: Rejser

Notre dame de toute grace

Vi kørte op til en rigtig fin og meget kunstnerisk udsmykket kirke. Virkelig flot men noget mørk. Til gengæld kunne vi så nyde

Dåbskapel udsmykket af chagall

Det andet kapel udsmykket af matisse

Samt en hel række andre anerkendte kunstnere der var gode venner med ham der byggede kirken.

Mont blanc

Vi kan se Mont Blanc fra campingpladsen. Helt bogstaveligt fra vores plads.

Hende jeg talte med i receptionen sagde at folk ofte tror det er den store top til højre, fordi den ser størst ud herfra, men det er perspektivet der snyder

Det er faktisk den lille ved siden af.

Det skulle være nemmere at se inde fra chamonix.

Højeste springvand

Ved et tilfælde fik vi parkeret lige ved siden af Genèves største turistattraktion. Det højeste springvand i Europa.

Vandsøjlen er 130 m høj. Når den kører er der omkring 7 tons vand i luften.

De lukker for vandet hvis det er for koldt eller hvis det blæser for meget til at man sikkerhedsmæssigt kan holde åbent.

CERN

Dagen første oplevelse er cern. De har et lille besøgscenter med to gratis udstillinger.

Meget flot og meget spændende.

De havde også en først www server stående. Jeg er vild med sedlen på forsiden.

LAD VÆRE MED AT SLUKKE [for internettet]

Ved siden af hænger en tegning (diagram) af internettet. Det er bare et „forslag“

Løbetur

Inden vi kørte ud mod dagens oplevelser blev det til en lille løbetur (6,7 km).

Jeg havde lavet en rute på uret, men på første del var virkeligheden ikke helt afstemt med kortet, så det var nærmest en tur gennem skovbunden.

På vejen tilbage kom jeg igennem et par hyggelige små byer med en masse blomster.

Camping de la Seigneurie

Vi har fundet en lille hyggelig plads her til aften.

La seigneurie er navnet på den nærmeste sø.

Vi havde selvfølgelig også en overnatning i går, men det var bare på en afsides parkeringsplads lige syd for Hamborg. Den var listet som autocamperplads, men der var ikke rigtig nogen faciliteter. Til gengæld kostede det også kun 3€. Det så ud til at det var en masse gode vandreture med udgangspunkt derfra. (Lüneburger Heide)

Klar til afgang… Næsten

Så er bilen pakket og klar til afgang. Det troede vi i hvert fald. Alligevel var vi tilbage på vipperød Byvej to gange yderligere først efter brobizz og bagefter registreringsattest. Så skulle vi også tanke diesel og tjekke dæktryk, så der gik næsten tre kvarter før vi reelt kom afsted (17.50)