Author Archives: Kristian

Plads i skoven

Vi har fundet en rigtig fin plads i en finsk nationalpark. Vi skal se lidt mere på nationalparken i morgen. Det bliver spændende.

Pladsen her er meget fin. Flotte faciliteter og meget stille og fredelig. Det er dejligt køligt, allerede her klokken 23. Træerne giver fin skygge, men ikke så meget at her er mørkt. Så vi regner med at få glæde af skyggen hele natten.

Vores aktuelle “højde” er 66°22′ og ifølge wikipedia er polarcirklen 66°33′, så vi er lige på kanten. Vi har en app, som fortæller hvornår solen står op og går ned, samt i hvilken retning, og den påstår at solen ikke går ned, her hvor vi holder, før på tirsdag

Arktikum

Dagen begyndte med en halvmarathon (ikke alle var med, der blev sovet længe i bilen imens) men derefter kørte vi til Rovaniemi for at besøge Arktikum.

Vi snuppede en hurtig frokost inden vi gik ind på museet.

Det er et fint museum som handler lidt om kultur og folk, lidt om natur og science og lidt om klimaforandringer og hvordan man kan følge dem mere synligt i de arktiske områder.

Der var også en sektion med historien om vinterkrigen og 2. Verdenskrig.

Meget spændende alt sammen.

Selve bygningen var også både speciel, flot og interessant i sig selv.

Frokost på parkeringspladsen

Vi er kørt et par timer ind i Finland mod øst og har fundet et sted med lidt skygge på parkeringspladsen til at snuppe en hurtig frokost.

Vi har ikke helt vænnet os til normal til efter den underligt lange dag i går, så det blev en lidt tidlig frokost.

Lang dag

Vi havde ikke lige tænkt på at det er midsommer-weekend, da vi valgte at overnatte “i det fri”. Så klokken 3 om natten blev vi vækket af en flok unge festglade mennesker der spillede utroligt høj musik. De var fredelige nok, men vi kunne ikke sove fra det, så vi stod op og køre videre i stedet for at blive frustrerede.

Så selv om klokken kun er midt på eftermiddagen er vi allerede kommet langt mod nord.

Rast for natten

Vi er kørt ind på en almindelig rasteplads og holder her til i morgen tidlig.

Vi havde først fundet en plads ovre bagved, men vi opdagede at det var en privat (restaurants) parkering, så vi rykkede over ved tankstationen, hvor vi fik lov at holde for natten.