Katrine har overtaget rattet og det er ved at være frokost-tid. Vi har forberedt os og købt brød, ost og skinke inden vi kørte fra Italien. Så der bliver lavet sandwich til alle fra bagsædet.
Tag Archives: Tyskland
Morgenmad i bilen
Vi har opdaget at når pigerne alligevel spiser brød til morgenmad, så kan vi andre ret hurtigt spise havregryn til morgemad og rokere bilen. Pigerne kommer ned på bagsædet med dyner og finder selv morgenmad frem når de er klar til det. På den måde kan vi komme meget tidligere afsted om morgenen og vinder ofte næsten 2 timers køretid. Så bliver der hygget, vågnet, spist, skiftet tøj og gjort klar til dagen på bagsædet mens vi kører.
Frisk morgen
Det er en ret frisk (kold) morgen her lige nord for München. I hvert fald sammenlignet med hvad vi har været vandt til.
Vi har haft varmen tændt nogle gange i løbet af natten.
Nu skal vi lige have rokeret bilen rundt og så går turen hjemad. Der er 1220km og ca 11 timers køretid hjem.
Das Kleine restaurant
Vi har fundet en lille hyggelig restauration i Lübeck. Lækker mad og til en meget fornuftig pris.
Baggårde i Lübeck
Lübeck har masser af små hyggelige baggårde. Mange kan man lige tage et smut ind i.
Marienkirche
Meget stor fin kirke. Klokkerne er faldet ned i forbindelse med bombardementer under 2. Verdenskrig og er smadret. De ligger stadig som en påmindelse om ødelæggelserne ved krig.
Marzipan-museum
Marcipan er åbentbart en form for medicin. Eller det troede man. Så det var kun særligt udvalgte apoteker der solgte det, og man måtte gerne spise det under fasten…
Vi var især imponeret af de figurer de havde udstillet, som er lavet af marcipan.
Kaffe på torvet
Vi nyder vores (endnu lidt for varme) kaffe og en müslibar på torvet.
Holsteintor
Tårnet er en del af den gamle bymur. Det er skævt både den ene og den anden vej. Det var det allerede mens de byggede det, så de øverste etager er bygget skæve med vilje for at kompensere.Tårnet var forældet som forsvarsværk allerede inden det blev færdigt og har aldrig været i funktion i krig…Men der er et rigtig fint lille museum indeni. Det fortæller en masse om tårnet og Lübecks historie. Meget spændende.
Vildsvin på grillen
Vi er nået til Plön. Nærmere bestemt naturcamping Spitzenort. Vi har handlet vildsvinemedalioner i Lidl, spidskål salat og brasede kartofler. Mmm.
Naturcenter kolonisten
Vi kørte forbi et overraskende stort og flot naturcenter på vej videre. De havde en fin skulptur-sti
Vi var især optagede af de forskellige fugle.
Mange af skulpturene var lavet af natursten med ’tilbehør’.
Vandretur rundt om Bistensee
Ca 8km. Fin tur rundt om søen.
Aftensmad
Maden er lige ved at være klar. Vi holder på en meget lille campingplads ved Bistensee.
Emil Nolde museet
Turens første stop er Emil Nolde museet lige syd for grænsen.
Flotte farverige billeder og en fin have.
Rote Berg – Hasbergen
På vej mod Belgien deler vi køreturen over i to og stopper i Hasbergen ved osnabrück. Her er vi ud over at have fået frokost taget ud på en lille vandretur.
Dannevirke
På vej mod Haderslev, hvor vi skal til fødselsdag blev det til et stop ved Dannevirke. Der er et rigtig fint lille museum og mulighed for at gå en tur langs med volden.
Großenbrode
Vi har fundet et sted at holde for i nat. Vi var først lidt længe nede mod havnen, men det var en lidt ærgerlig plads. Her skal vi betale 2,5€ mere, men så er det adgang til internet og vi skal ikke bruge mønter for at komme ind på toiletterne.
Meereszentrum
På Fehmeren fandt vi kort efter færgen et fint akvarium. De havde nogle utroligt flotte koraller og store fine fisk.
Hamborg
Vi stod tidligt op i morges og er kørt via Rødby. Vi ramte Tyskland allerede klokken halv ti i formiddag. Første stop på turen skulle have været et miniland med modeltog der ligger midt inde i Hamborg.
Der var to timers ventetid, så det blev bare til en lille gåtur langs floden og en tur ud om havnen og frokost i bilen inden turen gik videre sydpå.