Tag Archives: standplads

Overnatning inden vi krydser kanalen

Vi havde booket en plads på en af de campingpladser der ligger tæt på terminalen hvor man kører på toget der fragter en under kanalen. Vi havde spurgt til om vi kunne ankomme sent og betale næste morgen. Det viste sig at være meget godt, for da vi havde været til begravelseskaffe i Haderslev viste turen til Calais at tage noget længere end forventet. Jeg kørte indtil klokken 2 og Katrine kørte resten af vejen. Vi skiftedes til at sove lidt når den anden kørte. Pigerne var blevet puttet med dyner klokken 22 og fik vist sovet en hel del.

Vi ankom til pladsen klokken 05. Og var klar til at sove kvart over 5. Man kan godt se over kanalen, men desværre kommer det ikke med på billedet.

Espergærde

Campingpladsen nede i Helsingør var helt udsolgt, så vi måtte køre videre til den næste. Her er nu også virkelig hyggeligt og pladsen er rigtig fin. Så skal der grilles og stilles møbler frem. Måske det også bliver tid til en lille løbetur.


[opdatering] det blev til en lille løbetur på 7,5 km, faktisk lige forbi Gurre borgruin. Denne gang i begyndende skumring.

Pragtfulde Pisa

Så er vi kommet frem til overnatningsstedet. Er koblet på nettet og har fået handlet og sat gang i grillen.
Menuen består af grillspyd med skinke og ost, grillspyd med kylling, polentafritter og salat – Mmm.

Campingpladsen har rigtigt lækre faciliteter, og endda sat skygge-dimser op over de fleste pladser. Træerne hjælper også, og en lille frisk brise ind imellem gør de omkring 36 grader til at holde ud.

Efter maden er det planen at gå en aftentur ned til Tårnet. Helt ude fra motorvejen var der skilte, med bare et billede af tårnet og en pil. Det er klart for enhver at det er DET man kommer for at se.
Helt standard fik jeg udleveret et kort over Pisa da jeg tjekkede ind på campingpladsen og uden at jeg bad om det tegnede hun ruten til tårnet ind. Der er ca. 800 m derhen.

Fiesole – campingplads med udsigt

Vi kørte efter en campingplads i den lidt dyrere ende i denne omgang. Men de skrev at de havde udsigt ud over Firenze. Så nu sidder vi og overvejer om ikke det er ved at være lidt køligt, så vi skal finde en trøje. ( termometeret i bilen fortæller at det er beskedne 28 grader her klokken 22:50) Udsigten er fantastisk og det har været en dejlig aften.


Misano adriatico

Vi har brugt dagen på at køre lidt sydpå. Omkring 280 km til en lille by ud til Adriaterhavet med fokus på strand. Vores campingplads ligger helt ned til vandet, så der er tog mulighed for et par afslappende dage. Vi har været en tur op stranden i eftermiddag men ellers har vi ikke lavet ret meget. Der er væsentligt færre myg, hvilket er dejligt. Planen er at køre en tur til San Marino i morgen og så skal vi have set hvad området ellers tilbyder til de næste par dage.
Campingpladser er utroligt dyre i italien, tænk der koster faktisk det samme som en helt almindelig plads i Danmark…

Standplads

Vel ankomme til endnu et rigtig dejligt sted. Vejret har været fantastisk hele dagen, og er stadig rigtig godt. Der er stille, lunt og solrigt her på havnen i Løgstør.

Lidt længere henne ad vejen ligger limfjordsmuseet, som vi i morgen skal tage et kig på, om det er et besøg værd, hvorefter turen går videre sydpå.

Ankommet til overnatningsplads

Vi har pakket hele ugen, dvs. vi har haft travlt med arbejde, skole, lektier, håndbold mm. Så alle pauserne er blevet brugt til at gøre klar i god tid.

Vi kørte fra Vipperød 15.45, og tog færgen fra Odden til Århus klokken 17.00. Derfra ad motorvejen direkte til Nibe hvor vi har booket en plads på lystbådehavnen. Der er lidt langt til toiletbygningen, men ellers er det en fantastisk skøn plads, helt afsides og virkelig god beliggenhed – helt ned til vandet.

WP_20160504_20_28_32_Raw.jpg

Jeg har trukket håndbremsen så vi ikke triller ud i Limfjorden i løbet af natten.

Standplads

image

Pigerne er trætte efter den første hele uge af det nye skoleår, så vi holdt ind omkring kvart i ni. Det viser sig at mange havne også har plads til autocampere. I dag er vi landet i Skælskør. Ovenfor er udsigten fra hvor jeg sidder og skriver blog-opdatering. Ikke helt ringe.