Tag Archives: firenze

Domkirken i Firenze

Det er ved at være et tema for vores tur rundt i camperen, at der er lukket i de domkirker vi kommer forbi. De havde af ukendte grunde lukket i dag og i morgen.

Det er måske den mest imponerende kirke jeg har set (inkl Peterskirken, der mere bare er voldsomt stor).

Vi kom desværre ikke ind, men så dåbskapellet og var en tur oppe i klokketårnet.

Firenze

Dagens oplevelse gik til Firenze. Det er en smuk gammel by med utroligt mange turister. Vi forsøgte at vælge nogle lidt mindre befærdede veje, men der var mange over det hele. Der var også rigtigt mange scootere.


Vi gik gennem den gamle del af byen og så det man skal se, herunder nogle meget lange kører til at komme op i kuplen på den store domkirke.

Vi så også nogle ordentligt store marengs, så vi snakkede om at dem ville Farmor sikkert have købt på stedet.


Det var meget varmt, så skygge var en absolut nødvendighed. Fyren i klapvognen har regnet den godt ud.


Sidste stop inden frokost var naturligvis broen der også hedder sukkenes bro, men denne indhegnede gang med tremmer for vinduerne var vist nok bare familien Medicis egen gang til og fra paladset.


Endelig et billede af italiensk tag-konstruktion. Mest fordi det er så karakteristisk.

Fiesole – campingplads med udsigt

Vi kørte efter en campingplads i den lidt dyrere ende i denne omgang. Men de skrev at de havde udsigt ud over Firenze. Så nu sidder vi og overvejer om ikke det er ved at være lidt køligt, så vi skal finde en trøje. ( termometeret i bilen fortæller at det er beskedne 28 grader her klokken 22:50) Udsigten er fantastisk og det har været en dejlig aften.