Tag Archives: Det skæve tårn

Pragtfulde Pisa

Så er vi kommet frem til overnatningsstedet. Er koblet på nettet og har fået handlet og sat gang i grillen.
Menuen består af grillspyd med skinke og ost, grillspyd med kylling, polentafritter og salat – Mmm.

Campingpladsen har rigtigt lækre faciliteter, og endda sat skygge-dimser op over de fleste pladser. Træerne hjælper også, og en lille frisk brise ind imellem gør de omkring 36 grader til at holde ud.

Efter maden er det planen at gå en aftentur ned til Tårnet. Helt ude fra motorvejen var der skilte, med bare et billede af tårnet og en pil. Det er klart for enhver at det er DET man kommer for at se.
Helt standard fik jeg udleveret et kort over Pisa da jeg tjekkede ind på campingpladsen og uden at jeg bad om det tegnede hun ruten til tårnet ind. Der er ca. 800 m derhen.