Tag Archives: Løbetur

Ribe

Vi er nået til Ribe. Vi har fundet en dejlig plads lige syd for Ribe. Det er lidt en mellemting mellem en camperplads og en rigtig campingplads. Her er meget fint. Billederne er fra løbetur ind omkring Ribe centrum.

Det er ikke helt udsigten fra vores camper, men der er kun 150 m derhen.

Aftenstemning

Sidder lige på altanen og nyder aftenen efter en super løbetur (ny rekord: 10 km på 56:59)

Her midt i oktober er det egentligt ret vildt at sidde ude og nyde solnedgangen.

Vi har fået et super lækkert værelse og hotellet har en helt fantastisk lokation.

Løbetur

Inden vi kørte ud mod dagens oplevelser blev det til en lille løbetur (6,7 km).

Jeg havde lavet en rute på uret, men på første del var virkeligheden ikke helt afstemt med kortet, så det var nærmest en tur gennem skovbunden.

På vejen tilbage kom jeg igennem et par hyggelige små byer med en masse blomster.

Röstånga

Efter sidste del af Margueritturen fra Roskilde til København kørte vi mod Sverige. Vi havde udset os Söderåsen som mål. Det er et dejligt område, og Sofie ville gerne prøve at gå lidt ture med rygsæk inden spejderne skal på vandre-kano-sommerlejr i august.

Vi kørte efter en svensk stell-platz, hvilket i dette tilfælde vil sige tre lommer på en parkeringsplads bag ved en lille ICA. Meget fine forhold og gode muligheder for vandretur.

Vi kom frem om aftenen og fik slappet lidt af og bl.a. spillet bold på pladsen (som vist nok har arvet vores bold nu… vi kan i hvert fald ikke finde den)

Fredag morgen løb jeg en morgentur:

IMG_20180511_090339.jpg

Og da jeg kom tilbage havde vi fået (aftalt) besøg til formiddagskaffe. Gæsterne var Farmor og Farfar der lige kom forbi på vej til Sjælland. De havde selv nybagte boller, pålæg, juice og stemning med, så vi skulle bare varme vandet til kaffen. Meget nemt og super hyggeligt.

cofcof

Efter formiddagskaffen kørte Farmor og Farfar videre og vi gik en vandretur hvor vi undervejs havde udset os nogle caches vi ville lede efter. Det blev ved ledningen, vi fandt ikke nogen. Til gengæld opdagede vi hvad en Earth-cache er, så den logger vi når vi nu har fået svar fra CO.

Stien var ind imellem ikke ret meget sti-agtig, men den var super godt afmærket.

IMG_20180511_090924.jpg

Aftenløbetur i Comberton

Vi har fundet en lille hyggelig plads, fået aftensmad og har planer om at gå tidligt i seng. Der blev ikke sovet meget i går nat.

Men inden da var der lige tid til en lille løbetur.

Jeg kom bl.a. forbi en fin lille kirke.

På vej tilbage når jeg så i det sidste sving til dette skilt og ved at det går op ad bakke resten af vejen.

tilsvarende dejligt at komme tilbage og ind i varmen igen.

Aftenløbetur

Vi var lidt usikre på hvor langt der var at gå op til slottet, om vi skulle tage en bus noget af vejen eller hvad, så når vejret var til det, og jeg trængte til en lille løbetur, så blev det lige et smut op om Versailles. Det viste sig at der var præcis 3 km hver vej.

Løbetur i Lienz

Her til morgen blev det til en lille løbetur mens resten af familien vågnede lige så stille.

enten er det meget tæt på eller også er de vandt til meget ambitiøse cyklister. Når de på cykelstien har skilt til italien. Jeg spurgte i receptionen da jeg kom tilbage, og det viser sig der er mindre end 30 km ad cykelvejen til grænsen.

lidt sjovt at komme forbi porte til slalom-kajak på floden.

på tilbagevejen kom jeg forbi kajakklubben der utvivlsomt står bag ophængningen.

tilbage på pladsen det det ud som om hele familien stadig sover, men en nærmere inspektion afslører at de er begyndt at røre på sig.