Tag Archives: formiddagsmad

Röstånga

Efter sidste del af Margueritturen fra Roskilde til København kørte vi mod Sverige. Vi havde udset os Söderåsen som mål. Det er et dejligt område, og Sofie ville gerne prøve at gå lidt ture med rygsæk inden spejderne skal på vandre-kano-sommerlejr i august.

Vi kørte efter en svensk stell-platz, hvilket i dette tilfælde vil sige tre lommer på en parkeringsplads bag ved en lille ICA. Meget fine forhold og gode muligheder for vandretur.

Vi kom frem om aftenen og fik slappet lidt af og bl.a. spillet bold på pladsen (som vist nok har arvet vores bold nu… vi kan i hvert fald ikke finde den)

Fredag morgen løb jeg en morgentur:

IMG_20180511_090339.jpg

Og da jeg kom tilbage havde vi fået (aftalt) besøg til formiddagskaffe. Gæsterne var Farmor og Farfar der lige kom forbi på vej til Sjælland. De havde selv nybagte boller, pålæg, juice og stemning med, så vi skulle bare varme vandet til kaffen. Meget nemt og super hyggeligt.

cofcof

Efter formiddagskaffen kørte Farmor og Farfar videre og vi gik en vandretur hvor vi undervejs havde udset os nogle caches vi ville lede efter. Det blev ved ledningen, vi fandt ikke nogen. Til gengæld opdagede vi hvad en Earth-cache er, så den logger vi når vi nu har fået svar fra CO.

Stien var ind imellem ikke ret meget sti-agtig, men den var super godt afmærket.

IMG_20180511_090924.jpg