Category Archives: Mad

Feriestemning

Så har feriestemningen overmandet os totalt. Vi spiser morgenmad klokken 11 på en rasteplads og forplejningen består af rundstykker med nutella og is til dessert. Vi havde lidt is i fryseren da vi skulle tjekke ud af campinghytten, så vi tog den med og fik dagens is her sidst på formiddagen.

I dag har vi pakket sammen og gjort hytten ren. Nu er vi på vej ned til den anden ende af det 64 km stykke margueritrute vi kørte ad hjem fra Fårup sommerland i aftes.



Saras lyserøde løbehjulskage med brombær og hindbærglasur

Sara er vild med at se Rosa fra Rouladegade. I fødselsdagsgave fik hun naturligvis Rosas bagebog. Den skulle indvies i går med en kage, så cykelkagen blev til et løbehjul. Også en fødselsdagsgave Sara er meget glad for.

Den smagte fantastisk. Oldefar og Oldemor hjalp os med at spise den. Hyggeligt og med flødeskum i varm cacao var det en rigtig fødselsdag.