Category Archives: Jul

Glædelig jul

Træet er pyntet, jule-løbeturen er løbet, freden har sænket sig over det lille hus i nyker hos farmor og farfar, julekalenderen er set, gaverne klar og pigerne er fulde af spænding, begejstring og godt humør.

Så kan det faktisk godt blive jul i år.

Rigtig glædelig jul til alle.

Glade pandekager

Sofie og Sara skulle begge have noget med til fælles brunch i deres klasser i dag. Sara havde de sidste pebernødder vi bagte sammen, Sofie klasse var glade for at hun havde meldt sig til pandekager, for som en af de andre sagde: “din fars pandekager er bare så gode.”

Så Sofie og jeg bagte en kæmpe stak i aftes, og vi måtte bare lave et par af dem rigtig glade, så hun kunne tage den med og sige: “se, her er pandekagerne, og de er også glade for at se jer…”

Brunch i Tivoli

Mormor og morfar har inviteret os en tur til julemarked i Tivoli, vi startede med utroligt lækker brunch på Nimb, og er nu klar til en tur rundt i haven, måske en tur i det gyldne tårn til at kickstarte fordøjelsen.
Det er uklart om det er Emil eller Sofie det hygger sig mest med cykelmyggen Egon.

Tillykke til Ida

I dag var vi inviteret til Idas 2 års fødselsdag. Den blev holdt ved legepladsen i Hasle. Der er en bålhytte med borde og bænke. Først fik vi en tur, hvor der var skattejagt undervejs. Alle ungerne fandt guld i skoven, og fik vejledning til hvor den rigtige skat lå gemt.
Da vi kom tilbage var der kaffe, muffins, æbleskiver og varm kakao med flødeskum. Super lækkert og hyggeligt. Tak for en god eftermiddag i skoven/på legepladsen.