Category Archives: Hverdag

Saras første skoledag i OB

Der er også mange nye forandringer for Sara i dette skoleår. Der kommer rigtig mange nye elever i klassen og de skal være en del af overbygningen.

Hun er spændt og lidt nervøs for hvordan det kommer til at gå. Men hun glæder sig også til at mødes med de mange nye klassekammarater.

Sofies første skoledag på HTX

Sofie har glædet sig og været lidt spændt på at starte i gymnasiet. Det er så endelig blevet tid, og traditionen tro skal der tages billeder på vej i skole første dag efter sommerferien. De synes begge to det er lidt træls, men det er mest fordi de slet ikke tænker på at jeg jo kunne tage billeder af dem hver morgen de skulle afsted, nu er det trods alt kun en gang om året…

Sofie er fast besluttet på at få gang i cyklen, så hendes plan er at cykle frem og tilbage hver dag.

Reparation af ovnen

Det har været længe undervejs. Vi har længe snakket om at vores ovn sagde en underlig lyd. Vi gættede på at det var en køleblæser der var ved at være defekt. Så inden vi skulle på ferie fik jeg i samråd med en forretning fundet og bestilt en reservedel.

Den blev så hentet og forsøgt monteret imellem de to ture til Jylland, men vidste sig at være den forkerte slags. Igen samråd med butikken og få tilsendt anden blæser. Den passer perfekt og er nu monteret.

Butikken lovede at sende en returlabel, men den mangler, så nu må jeg have fat i dem igen, hvis de vil have den forkerte blæser tilbage.

Den gamle ser også godt nok lidt udbrændt ud.

Solsejl

I sidste uge købte jeg ind til at sætte et solsejl op i gården. De fleste parasoller er lidt for små og dyre, og så har de træls fødder der fylder og som man falder over. Så jeg havde købt så vi kunne sætte sejl op i stedet. Selve solsejlet koster ganske lidt, men de øvrige stumper var ret dyre. Det endte med at vi faktisk kun skal bruge et par enkelte af dem, og så lidt jeg havde liggende i forvejen.

Vi var ellers inspireret af en løsning vi har set hos min kollega Thomas, som har kloakrør gravet ned og stolper man kan sætte ned eller tage op efter behov. Men det blev ikke nødvendigt alligevel.

Ekstra knage

Lige siden vi fik nye knager sat op i badeværelset har vi snakket om at vi skulle have haft en ekstra sat op til at hænge sit håndklæde på mens man er i bad. Den er nu kommet op. Det fungerer fint.

Den kom faktisk op inden vi tog til Bornholm i weekenden, men jeg fik ikke noget billede af den den gang.

Smart havevanding

Inden vi tog afsted har jeg sat en overvågning op, som holder øje med om det regner i vipperød. Hvis det ikke har regnet i tre dage, så skal krummerne og vores blomsterbed vandes. Det har drillet lidt at få automatiseringen til at virke, men her til morgen stod jeg op til nedenstående notifikation på telefonen. Nice.

Så mangler vi bare at det regner en dag, så jeg kan se om den så lader være med at vande…