Tag Archives: badeværelset

Nye lamper

Vi havde Mormor og Morfar på besøg i sidste weekend, så der blev arbejdet igennem. Både når Sara og Mormor lavede forberedelser til konfirmation, men også med en masse andre praktiske ting. Vi har længe trængt til at få gjort noget ved lyset på badeværelset. Så der kom nye lampeskjulere (skiftet fra guld til hvid) – der er blevet trukket nye ledninger og sat nye pærer i. Det er blevet godt – og var ikke lige så besværligt som jeg havde frygtet.

Der er også kommet en sensor på, så det selv tænder og slukker hvis man glemmer det.

Ekstra knage

Lige siden vi fik nye knager sat op i badeværelset har vi snakket om at vi skulle have haft en ekstra sat op til at hænge sit håndklæde på mens man er i bad. Den er nu kommet op. Det fungerer fint.

Den kom faktisk op inden vi tog til Bornholm i weekenden, men jeg fik ikke noget billede af den den gang.

Nyt badeværelse

Vi har opgraderet badeværelset med et nyt look. Ikke noget særligt fancy, men alligevel lidt pænere end at sætte de knager op vi tilfældigt have liggende.

Vi synes de passer bedre med vores hus. Der er også blevet sorteret håndklæder (vist mest af hensyn til sortering af vasketøjet) så vi nu kun har grå, hvid og blå håndklæder.

Katrine har strikket nye håndklæder af nogle rester garn.

Endelig har vi fået en ny vasketøjskurv. Den gamle trængte virkelig til en udskiftning.

Det har været en meget lang proces at få den nye leveret. Først havde vi bestilt en, men pakken forsvandt. Den var så i mellemtiden blevet udsolgt, så vi måtte lede forfra. Da vi så fandt en ny og fik den bestilt blev den pakke også væk undervejs, så først i tredje forsøg lykkedes det.

Nye tandkrus

Vi får ordnet en masse småting når vi er så meget hjemme som vi er for tiden. I weekenden kom vi til at snakke om, om ikke vi havde noget pænere og mere praktisk til vores tandbørster.

De to blå til højre er vist en sukkerskål og en flødekande fra hjort, den til venstre er vist Saras design.