Category Archives: Haven

Svenskrød

Da jeg kom hjem fra Hjørring og Katrine kom hjem fra Haderslev ventede der os et anderledes syn i gården. Udhuset har fået en tiltrængt påsmøring med svenskrød træbeskyttelse. Morfar har været i sving når han ikke var travlt optaget af at passe pigerne, køre dem til deres aftale eller klippe hækken ned til en overkommelig højde.

Mange tak hjælpen.

Skovtur i haven

Sofie kom hjem fra for-weekenden og jeg havde været på arbejde hele weekenden, så vi trængte begge to til at hygge da vi kom hjem. Sara og Katrine trængte åbentbart også til at hygge, for de havde gjort klar til den helt vilde skovtur ud i haven.

Tæpper og madkurv med sandwich, cookies og rosé eller cacao til. Super lækkert og enormt hyggeligt.

Grundig havetrimning

Hele haven er stort set blevet trimmet.
Vi har fået slået græsset (lidt af en opgave efter fem ugers ferie på farten).

Der er blevet klippet hæk hele vejen rundt,  inklusive den irriterende tjørn. Men jeg har fundet nogle handsker som den faktisk ikke stikker igennem.

Vi har fået klippet og ryddet kanter i indkørslen og fået klippet buskene på begge sider

Et par af de buske det var ved at overtage haven er blevet klippet godt ind. 

Ukrudtet i indkørslen og på havegangen er blevet svitset.

Det hele blev kørt væk på trailer, så nu mangler der bare at blive ryddet værktøj op. 

Snobrød á la croissants

Jeg havde hørt en god ide med at lave croissanter over bål lige som snobrød, så det skulle naturligvis prøves.
Resultater er meget vellykket skal jeg hilse og sige. Sara er ikke vild med croissanter, så vi lavede også en lille portion pandekager.
Det hjælper på det med tålmodigheden når man kan indrette sig med automatiks snobrødspindholder.