Farfar fik et gavekort til kadeau, og vi var så heldige blive inviteret med. Tusind tak for en dejlig oplevelse og den meget hyggelig dag sammen.
Category Archives: Sommerferie 2021
Solsejl
I sidste uge købte jeg ind til at sætte et solsejl op i gården. De fleste parasoller er lidt for små og dyre, og så har de træls fødder der fylder og som man falder over. Så jeg havde købt så vi kunne sætte sejl op i stedet. Selve solsejlet koster ganske lidt, men de øvrige stumper var ret dyre. Det endte med at vi faktisk kun skal bruge et par enkelte af dem, og så lidt jeg havde liggende i forvejen.
Vi var ellers inspireret af en løsning vi har set hos min kollega Thomas, som har kloakrør gravet ned og stolper man kan sætte ned eller tage op efter behov. Men det blev ikke nødvendigt alligevel.
Ekstra knage
Lige siden vi fik nye knager sat op i badeværelset har vi snakket om at vi skulle have haft en ekstra sat op til at hænge sit håndklæde på mens man er i bad. Den er nu kommet op. Det fungerer fint.
Den kom faktisk op inden vi tog til Bornholm i weekenden, men jeg fik ikke noget billede af den den gang.
Minigolf
Vi blev tidligere på året snydt for en tur i Bornholms flotteste minigolf park. Så det måtte vi rette op på nu.
Kongespil og boccia
Vi hygger med spil i haven hos mormor og morfar. Begge hold fik vundet en omgang af kongespil.
Forsinket færge
Færgen skulle være sejlet fra Ystad for en halv time siden, men vi er ikke engang kommet ombord endnu.
Xbox hygge
Vi er klar til en tur til Bornholm, og pigerne fordriver ventetiden med at spille xbox.
Hår salon
Sofie og Sara hygger med at ordne hår. Katrine fik vist også ordnet hår senere.
Græsslåning
Sofie er sød og hjælper med at få slået græsset.
Pølsemix
Vi har et par gange snakket om hvad pølsemix er. Vi så nogen der fik det på færgen til Samsø, og Sara syntes det virkede som et perfekt koncept. Så vi forsøgte at køre ind på vejen hjemad og få det på en rigtig grillbar, men den var desværre lukket. Alternativet blev at bestille pomfritter og selv opgradere dem til pølsemix. Det lykkedes fint.
Den skarpe billedanalyse vil afsløre at vi er kommet helt hjem. Turen var planlagt til at vare en dag til halvanden, men vi trængte til at komme hjem og med de udsigter til vand der er de næste par dage er det vist fint at være hjemme.
Vadehavscentret
Vi overnattede på den samme plads, holdt endda helt samme sted, som den anden nat i Ribe forleden.
Vi er nu i vadehavscentret og har set den meget spændende og flotte udstilling.
Det handler både om vadehavet i sig selv, og om de mange fugle og dyr der lever der.
Museum Frello
Vi så et billede hjemme hos Thomas, som inspirerede til et besøg her. Meget fascinerende og spændende billeder.
Varde
Vi er kørt til Varde for at se på kunst.
Morgenmadsudsigt
Vi sov længe, så vi er faktisk først i gang med morgenmaden nu. Vi regner med at skulle vente på at komme med færgen, så vi er kørt ned på havnen. Så kunne vi spise mens vi venter på at komme med.
Her er fin udsigt til færgen.
Og så ligger der faktisk også en lille flok sæler og slapper af.
Sæl-safari
Vi har booket en guidet tur ud i vadehavet for at se sæler.
Da vi kom tilbage fik vi kaffe og de sidste donuts. Det var en meget fin tur.
Fancy donuts
Mens vi holdt og ventede på at komme med færgen kom “Kasper and the donut express” som også skulle med færgen. De var nødt til at åbne døren for at holde deres donuts afkølede, så de solgte i færgekøen. Vi blev enige om at vi ville købe donuts hvis vi ikke kom med den næste færge. Vi var så den sidste bil der ikke kom med, så nu blev det donut-tid.
Sara var med til at vælge. De ser meget fancy ud og smager lige så godt som de ser ud.
Vi har spist fire af de otte vi købte, så der er også to halve til hver i aften efter sæl-turen.
Små frøer
Vi ville flytte bordet over i skyggen, men måtte rykke lidt fordi Sofie opdagede en hel flok små frøer der også var på vej gennem græsset ind i skyggen.
Færge til Fanø
Vi har booket en sæl-tur i aften og en færgebillet til Fanø nu.
Brunch
Vi tager god tid her til morgen.
Ferie = Irish Coffee
Den er godt nok lavet med brandy i stedet for irsk whiskey. Det kan anbefales.