Category Archives: Sommerferie

Alsace

Så er vi kommet til Alsace og har tjekket ind på campingpladsen hvor vi skal være sammen med Farmor og Farfar. De er også kommet og vi har fået lidt aftensmad, så nu er bilerne ved at blive tømt. Der er plads til 6 personer i campinghytten, men de sidste to pladser er på en sovesofa i stuen, så mon ikke de to unge voksne sover i camperen i stedet.

Vi kan alle sammen være i Toyotaen når vi skal på tur, så det er nemt at bruge camperen som soveværelse og bare lade den stå mens vi er her.

Romersk ruin

På vej gennem Schweiz kørte vi ind og holdt pause ved en fin Romersk ruin. Der har en gang boet 15.000 mennesker i byen. Nu er det en lille søvnig landsby.

Vi så et flot restaurerer teater bygget over nogle gamle ruiner. Og resterne af et stort tempel.

Der var også en rigtig flot model af hvordan byen måske har set ud.

Schweiz

Så er vi kommet til Schweitz. Der var en kæmpe kø på motorvejen for at komme ind i Italien, men for os var det bare lige igennem.

Vi har fundet en plads i Lugano. Der er handlet til aftensmad og bilen er gjort indflytningsklar. I morgen venter 5 timers køretur til Alsace.

Lago de Lecco og Lago de Como

Como Søen har egentligt to navne – præcis som Roskilde fjord og Holbæk fjord er dele af den samme fjord. Altså bortset fra bjergene, den snoede vej langs søen, at de taler italiensk osv. så er det præcis det samme.

Vi kørte op ad den ene gren af søen – den der hedder Lago de Lecco, og ned at den anden – den der hedder Lago de Como. Det er en utroligt smuk tur med den ene flotte udsigt efter den anden.

Jeg fik taget lidt billeder, men man bliver omvendt også nødt til at stoppe igen på et tidspunkt.

Der kom en rovfugl forbi som også lige måtte fotograferes. Der var faktisk et par stykker, så jeg er ikke helt sikker på det er den samme.

Vi spiste frokost i Bellagio. Det er den lille by der ligger på spidsen mellem de to grene vi kørte ad. Vi fandt en hyggelig lille park hvor vi kunne sidde lidt i skygge og lidt i sol. Der var også en legeplads, men pigerne var lidt trætte, så det var vist kun Sara der var en tur rundt og kigge på den.

Svømning

Begge pigerne har lært rigtig meget med alle de gange vi har været ude at svømme.

​

​
Sofie dykker hele tiden og har øvet sig i at være længere under vandet uden at trække luft.

Hun er også blevet ret skrap til at lave koldbøtter under vandet. ​
​
​
Sara er blevet ret skrap til at få hovedet under vand og til at svømme under vandet. I overfladen er det stadig bedst med badevinger.

​

​

Det skæve tårn i Pisa

Efter at vi var ankommet til pladsen og havde fået aftensmad gik vi en aftentur hen til det skæve tårn. Det er faktisk et utroligt flot tårn i sig selv. Og det er overraskende skævt. Det ser helt vildt ud når man står der.

Det er svært at tage billeder af – da arkitektur i forvejen nemt ser forvrænget ud på billeder. Men sammen med nogle af de andre bygninger eller mennesker på gaden er det alligevel ret tydeligt at det står meget skævt. Det er endda blevet rettet lidt op for omkring 5-10 år siden.

Jeg måtte have et billede af nogle turister der tog det ultimative turistbillede. Vi gjorde det ikke, men det var ret sjovt at se de andre dirregere rundt med hinanden, kravle op på ting og kludre vældigt rundt i det.

Senere på aftnen var jeg henne og tage et par billeder af tårnet med lys på, men det var lidt skuffende – der var både for meget og for lidt lys på tårnet, så det blev ikke rigtig godt.
Noget af det som overrasker er mængden af græs. Kirken og tårnet ligger på en meget stor plads, hvor der er græs over det hele. Man må ikke gå på det, og de vander for at holde det grønt – men det virker rigtig flot – og lidt underligt.

Pragtfulde Pisa

Så er vi kommet frem til overnatningsstedet. Er koblet på nettet og har fået handlet og sat gang i grillen.
Menuen består af grillspyd med skinke og ost, grillspyd med kylling, polentafritter og salat – Mmm.

Campingpladsen har rigtigt lækre faciliteter, og endda sat skygge-dimser op over de fleste pladser. Træerne hjælper også, og en lille frisk brise ind imellem gør de omkring 36 grader til at holde ud.

Efter maden er det planen at gå en aftentur ned til Tårnet. Helt ude fra motorvejen var der skilte, med bare et billede af tårnet og en pil. Det er klart for enhver at det er DET man kommer for at se.
Helt standard fik jeg udleveret et kort over Pisa da jeg tjekkede ind på campingpladsen og uden at jeg bad om det tegnede hun ruten til tårnet ind. Der er ca. 800 m derhen.