Category Archives: Sommerferie

Edinburgh Zoo

Dagen i dag blev brugt på at se Edinburgh Zoo. Det blev til både panda, koala og et virkeligt flot pingvinanlæg.

Lidt overraskende så vi også noget meget fascinerende. De havde et tov mellem et bur og et andet hvor store flokke af bladskærermyrer gik med store stykker blade.

Der var også en fugl med en utroligt irriterende lyd, det skal I ikke snydes for. 

Overnatning på ‘Home Farm’ lige udenfor York

Vi var alle fire lidt trætte, så vi valgte en campingplads tæt på York. Det betyder en lidt lang køretur i morgen, men god alligevel med forventet stop på et af de mange Harry Potter steder.

Pladsen er ret hyggelig og fin. Det ligner en går med lidt rigelig plads, hvor der så er indrettet faciliteter. Jeg fik her til aften en lang snak med en af ‘fastliggerne’ der bor 80km herfra. Han fortalte og viste billeder af en oversvømmelse der havde været for noget tid siden, hvor floden var gået over sine bredder og der havde stået vand helt op til nogle af de højest placerede campingvogne.

York (Jorvik)

York er i virkeligheden en gammel vikingeby. De har lavet nogle fine udgravninger af en meget stor vikingeby. Der er også en ret fin udstilling med en tur rundt i en udstilling hvor man hører om og ser livet i en vikingeby.

Turen rundt i York var fra starten lidt udfordret, da parkeringspladserne var meget små og helt fyldt, men vi fik til sidst en plads, og efter fire forsøg fik vi kringlet bilen ind mellem to andre.


Turen rundt i vikingeudstillingen gik i stå undervejs, så vi blev ‘evakueret’ og fik lov at komme igen senere.

Mens vi ventede gik vi en tur i York og så bl.a. den meget store kirke de har.

Aftenløbetur i Comberton

Vi har fundet en lille hyggelig plads, fået aftensmad og har planer om at gå tidligt i seng. Der blev ikke sovet meget i går nat.

Men inden da var der lige tid til en lille løbetur.

Jeg kom bl.a. forbi en fin lille kirke.

På vej tilbage når jeg så i det sidste sving til dette skilt og ved at det går op ad bakke resten af vejen.

tilsvarende dejligt at komme tilbage og ind i varmen igen.

Kings College

Et af de kendte steder i Cambridge er Kings College. Der var desværre lukket, men vi gik en tur og så det i flere omgange.

 

Det var et lidt sjovt skilt i betragtning af stedets indbyggede støjniveau.

 

[office src=”https://onedrive.live.com/embed?cid=BCAA815EFA1AB970&resid=BCAA815EFA1AB970%21314509&authkey=AEzf8twiMr_EMro” width=”320″ height=”180″]

Med tog under den engelske kanal

Vi havde booket en plads på toget til bil inkl os inde i bilen.

Det var lidt omstændeligt at blive checket ind, men bortset fra det var det både nemt, bekvemt og hurtigt.

Faktisk var vi fremme en lille halv time for vi tog afsted, på grund af tidsforskellen.

Man kunne sagtens stå ud af bilen imens, men der var ikke nogen steder at gå hen, så vi blev bare siddende.

Overnatning inden vi krydser kanalen

Vi havde booket en plads på en af de campingpladser der ligger tæt på terminalen hvor man kører på toget der fragter en under kanalen. Vi havde spurgt til om vi kunne ankomme sent og betale næste morgen. Det viste sig at være meget godt, for da vi havde været til begravelseskaffe i Haderslev viste turen til Calais at tage noget længere end forventet. Jeg kørte indtil klokken 2 og Katrine kørte resten af vejen. Vi skiftedes til at sove lidt når den anden kørte. Pigerne var blevet puttet med dyner klokken 22 og fik vist sovet en hel del.

Vi ankom til pladsen klokken 05. Og var klar til at sove kvart over 5. Man kan godt se over kanalen, men desværre kommer det ikke med på billedet.