Billeder og historier fra vores hverdag
Her til morgen er vejret helt anderledes gråt og regnfuldt. Vi er ellers stået lidt tidligt op fordi vejrudsigten sagde at formiddagen nok var tør… så meget for vejrudsigten.
Her er nu ret flot alligevel, og det skal ikke afholde os fra at se nogle ting i dag. Planen er at køre op nordpå og over til Portree. En af de lidt større byer på øen. På østsiden er der bl.a. En stenstøtte og et vandfald vi måske kan få at se. Helst fra vejen, for vejret indbyder ikke ligefrem til vandretur.
Vi var forbi for at checke ind på vejen ud til Neist point. Det skulle være inden klokken 18. Nu er vi tilbage og ungerne er puttet, så der er lige tid til at tage et par billeder af hvor fint her faktisk er. 
Der er rigtig mange “nye ruiner” fra små husmandsteder der har begrebet landbrug, men som folk har forladt for at gøre plads til græsning af køer og får.
Et af højdepunkterne for mig har fra starten været at se fyrtårnet ved Neist point. Det er ikke noget særligt i sig selv men den måde det ligger på gør det helt uovertruffent. Vejret er fint og stille, men man kan forestille sig at det er voldsomt imponerende hvad end det er blå himmel og soslkinsvejr, piskende regn eller kuling og høje bølger. Vi var nu ret godt tilfredse med at få den stille udgave.
Vi er kørt ud til et af de fjerneste steder på skye, som i forvejen er et fjert sted i Skotland. Her er en helt fabelagtig natur som man bare kan sidde og stirre på i timevis.
Ikke nogen dårlig udsigt til madlavningen. Menuen står i øvrigt på røget laks med pasta og persilleflødesauce. Hvidvinen er lagt i køleskabet. Mens maden bliver lavet er der lige tid til at strække maverne lidt. De kan godt gå hen og blive helt krummede sammen af at sidde i bilen.
Første rigtige stop blev lige omkring frokost. Vi var heldige at få en næsten autoriseret parkeringsplads på den meget lille plads der var beregnet til parkering. Fik en hurtig frokost og pakkede os derefter sammen til en lille vandretur.
Det ser ud af mere end det faktisk er. Men da vi begav os ud på turen op til toppen for at se på Loch Lomond havde vi lidt undervurderet afstanden og ikke fået vand og kiks med. Så det havde vi denne gang. Det var kun omkring en kilometer hver vej, og slet ikke samme opstigning som sidst, så kiksene var mest for hyggens skyld.
Vi forsøgte at tage et familiebillede, men udstyret svigtede, så jeg kom ikke med, men der er et vellykket af pigerne og Katrine.
Vi er kørt et lille stykke ind på øen. Skye er ca tre gange så stor som Bornholm, men der bor vist kun omkring 10.000 mennesker. De har plads nok. Der er indtil videre ikke meget andet end græs og bjerge her, men det er jo også det vi er kommet for at kigge på.
Det bjerg ligner så meget et bjerg at det næsten bliver en karrikatur på sig selv.
hele planen hang bedst sammen hvis vi tog en genvej til Skye, så vi har fundet en lille campingplads tæt ved en færge der går derover. Vi kunne godt være kørt udenom, men det ville være en omvej på godt to timer og ca 100 km mere, så hellere stå tidligt op og tage færgen.
Der er fløde (double cream), sukker og whisky i kaffen, roen har sænket sig, vejret er mildt (i uhørt sjælden grad efter skotsk standard) og der er udsigt til Skye og solnedgang over havet gennem vinduet på camperen. Vurderingen samlet set: helt ok.
Vi er kørt helt ud på kanten af Skotland. Dvs. Der er jo både de indre og ydre hebrider mellem os og Atlanterhavet. Men følelsen af at have ramt kanten er umiskendelig. Der er masser af campingpladser, så det gjorde ikke noget at den vi egentligt var kørt efter havde sat skilt op med at de var fuldt optaget, så tog vi bare den næste, som kun lå endnu mere på kanten.
Her var ikke nogen hjemme da vi kom, men en af ‘fastliggerne’ hjalp os med at komme på plads, og så fik vi klaret betalingen da campingmutter kom tilbage.
Ud over vandet kan man se over til Skye, hvor vi skal med færgen over i morgen.
I film nummer to spiller den bro toget til Hogwarts kører over en væsentlig rolle. Den ligger ikke så langt fra Fort William (en af de byer i Skotland man skal igennem uanset hvor man skal hen) Så den måtte vi naturligvis forbi og kigge på. Det var ret fint, også når man kiggede den anden vej.
Vi fandt et par stående sten, et par begravelsespladser og denne henge (stencirkel) som var en kende mindre imponerende end vi forventer den næste sten-henge er.
Vi har set en hel del stengærder efterhånden, men i nogle dele af landet har de haft en stribe sten på højkant øverst. Det giver dem en fin takket top. Måske det er fortidens udgave af pigtråd, eller måske det bare er pynt.
I området omkring Kilmartin er der fundet rigtig mange arkæologiske fortidslevn. De har lavet et lille museum som vi var inde at se inden vi vovede os ud i området på egen hånd bagefter.
Der var en del som også var interessant for børn, en hel del man måtte prøve og endda et spil.
Det var meget sjovt at se hvor meget det ligner det vi kender fra Skandinavien. Vi har set det meste på museer i Danmark, Norge og Sverige.
Udenfor havde de en solhvervssten sat op. Med den kan man se hvornår man passerer de forskellige vendepunkter i dagslængdens cyklus hen over året.
Det går efterhånden ret godt med at køre i venstre side at vejen. Det gør alle de andre, så det ville faktisk nok skabe en del tumult og postyr at køre i højre side, så det lader vi bare være med mens vi er her.
Det tog et par timer før alle var holdt op med at blive forskrækkede når der kom en modkørende, en dags tid eller tre herovre og det er faktisk blevet vane. Nu tænker vi ikke rigtig over det længere.
Herunder er vi på vej mod nord ad vestsiden af loch lomond.
Vi fandt lidt tilfældigt ind på en rigtig dejlig rasterplads ved Loch Lomond hvor vi fik frokost og blev frokost for en masse af de små ‘tick’ der er i Skotland på den her tid af året (hele sommeren…)
Bagefter gik vi en tur ned til vandet hvor der helt spontant opstod en rigtig hyggelig leg, hvor Pigerne byggede en Minecraft-verden irl.
Og jeg fik taget et par billeder af stranden og søen.
Den lille by der ligger i bunden af Loch Lomond har et ret fint rovfuglecenter. Det lå tæt på campingpladsen, så vi smuttede derover inden vi kørte nordpå.
Pigerne (især Sara) arbejde koncentreret med et spørgsmålsark hvor vi skulle finde en masse oplysninger om de fugle de havde. Vi fik helt sikkert kigget mere grundigt på det hele få grund af de spørgsmål.
Der er simpelthen så utroligt mange bregner i Skotland så vi har aldrig oplevet noget lignende. Især på turen op på toppen af bjerget var der ekstra mange.
ÅH NEJ! Bjerget er blevet fanget, stakkels bjerget.