Billeder og historier fra vores hverdag
Fra campingpladsen kørte vi ud til kysten lidt syd for Aberdeen, til en lille by Stonehaven. De er stolte af at opfinderen af luftgummihjulet er født der…
Derude gik vi en tur langs kysten ned til en borgruin som ligger rigtig fint. Vi var ikke inde i selve ruinen, men så den udefra. Vi spiste medbragte browniebites og drak saftevand/kaffe på græsset med udsigt til ruinen.
Vi var også en tur nede på stranden neden for ruinen, hvor der blev leget og klatret.
Vi har fået lidt regnbyer i dag og her til aften falder der stadig lidt stille regn det meste af tiden. Ikke mere end at det alligevel blev til en løbetur på 5km langs Dee. Om lidt er det tid til endnu en whisky-smagning. Det er igen Glencadam der er på programmet. Denne gang deres standard produkt (10 års) og den lidt mere luksuriøse (21 års).
Det centrale highland er naturligt nok bjerge. Her har man valgt at lave en kæmpe nationalpark hvor der er meget få veje. Vi fandt igennem og fik nogle rigtige flotte udsigter med i købet. Det blev til mere bjergkørsel end vi lige havde regnet med, hvilket bl.a. inkluderede op og nedkørsler med stigninger på 20%. Bilen (og chaufføren) klarede det fint.
Dagens anden oplevelse var et vanddrevet uldspinderi. Her så vi hvordan vandmøllen blev brugt til at forvandle frisk uld til færdigt stof. Det var rigtig spændende, og sjovt bl.a at se den maskine de brugte til at ‘blødgøre’ stoffet. I virkeligheden er der bare en valse med børster der slider til det er dejligt blødt.
Gangen under vandtilførslen var ikke ret høj, så selv Sara skulle passe på ikke at slå hovedet.
Katrine kiggede efter strikkeopsktifter, men det var meget svært at gennemskue opskrifterne på engelsk, så det blev ikke til noget. Jeg kiggede på en gangsterhat, men det var der ikke nogen der syntes var en god ide…
Selve produktionen på Aberlour var lukket, og deres rundvisning var ikke åben for børn, så vi havde aftalt at finde noget hvor pigerne også kunne komme med, og se hvordan man laver whisky. Dallas Dhu blev, da det blev lukket i 1983, købt af Historic Scotland og lavet om til museum. Fordi de ikke producerer ‘fødevarer’ er de ikke underlagt samme sundheds og sikkerhedsmæssige restriktioner. Det betyder at man kan komme helt tæt på udstyret og få grundigt indblik i hvordan produktionen af whisky foregår helt fra maltning af kornet til destillering af den færdige ‘new make spirit’.
Det var interessant og lærerigt.
Der er fuld skrue på aftenhyggen her i Skotland. Fantastisk whisky, jep – vi har allerede åbnet alle fire flasker, og shortbread til. Der er faktisk en ret god kombination. Jeg plejer ellers at fortrække noget mindre sødt til whisky, men det er lidt af et hit med traditionelle shortbread til. Begge glencadam smager for øvrigt lige så godt som forventet.Se hvilke to der er på programmet i aften her
Der er langt mellem de opdager is-muligheder. Der er mange ting der skal falde på plads. Tiden skal passe, vejret og temperaturen skal være gunstig og der skal være et sted man kan købe is. Alt det fald på plads i dag og vi nød en dejlig is på turen tilbage gennem Elgin til bilen.
Det var farmor og farfar der gav is, så vi siger mange tak.
Endnu en god dag i skotland med whisky-shopping. Jeg glæder mig meget til at smage disse to.
Lidt udenfor Elgin ligger Skotlands delfincenter. Her holder de øje med delfinflokken i området. Der er også en masse fugle og andre sjove dyr. Vi så ikke rigtig nogen af dem, men vi gik en fin tur ind til en nedlagt jernbanebro. Det var en rigtig god tur og gav et godt indtryk af Speys delta-agtige udløb.
Sara øvede sig i lang tid på at slå smut, til sidst smed hun bare sten i vandet…
Dagens første stop er på det lokale tøndeværksted. De reparerer og klargør mere end 100.000 tønder om året.
Det var overraskende interessant og lærerigt.
Vi sidder nu på parkeringspladsen og får lidt frokost inden turen går videre.
Alt var lavet af tønder.
Der er rigtig dejligt på den campingplads vi har fundet i Aberlour og her til aften er det helt stille og overraskende lyst. Flot aften.
Vi er i Aberlour, hvor et af favoritdestillerierne ligger. Vi tog en langsom morgen med full english og derefter var jeg ude at løbe en lille tur. Hele dagen var egentlig tilrettelagt så der blev tid til en slappedag for pigerne og så jeg kunne komme forbi destilleriet og deltage i en tur/smagning. Det meget interessant og sjovt at opleve. Bl.a. fik vi lov at smage deres ‘new make spirit’ som er grundlaget for alle deres produkter.
Bagefter var der mulighed for at handle i deres butik. Jeg købte to flasker ‘destillery exclusive’ med hjem.
Så varer det ikke længe før det er tid til at stege lammekoteletter.
UPDATE:
Så blev de stegt.
UPDATE 2:
De smagte virkelig godt…
Efter en tur ind til Inverness, hvor vi blev skuffede over ikke at se en udstilling af hvordan man laver en Kilt. De var ikke på arbejde i dag. Vi kørte tilbage til området ved campingpladsen, fordi den lå lige ved siden af det nordlige Skotland største svømmehal/vandland. Pigerne nød en hel eftermiddag i vandet. Der var både bølge-bassin, strømflod, flere vilde rutsjebaner og en forbindelse til et udendørs bassin, så man kunne svømme ind og ud.
Vi tog ikke nogen billeder, men man kan se hvordan der ser ud på deres hjemmeside: http://www.invernessleisure.co.uk/facilities/pools/
Det blev til næsten fire timer og Sara fik endelig opdaget hvad en vandrutsjebane også kan være. SJOV! I sidste ende var de hende der ikke var til at rive væk igen, men ville prøve en tur mere.
Vi fik et enkelt billede af slottet i inverness det er floden Ness vi kigger hen over.
I dag var vi ved Loch Ness. Vi mødte desværre ikke Nessie☹ï¸
Selve Loch Ness er ikke så egnet til at blive fotograferet. Det er okay, men der er mange steder rundt om der er lige så flotte. Vi kom forbi en gammel bro og en af de strømme der forsyner søen med vand. Der var også meget fint.
Vi var inde for at spørge om vej til de offentlige toiletter. De er overalt i Skotland og i forbavsende god stand og renlighed. Mange steder er de væsentligt pænere end de toiletter vi har været udsat for på dyre campingpladser i Sydeuropa.
Den venlige receptionist ville gerne forklare det, men vi kunne også bare låne deres, så vi blev ført ind ad gange og op ad trapper.
De er generelt enormt høflige, venlige og hjælpsomme. Da vi gik igen sagde de tak for besøget. Det er næsten for meget.
Vi fandt et lille supermarked og fik handlet lidt. Bagefter kørte vi ned på havnen og spiste frokost.
Vi sprang turen op til stenstøtte over. 1 km og 250 m opstigning i støvregn med glatte sten og trætte fødder i gummistøvler var det ikke nogen protester over at gå glip af. Til gengæld kunne vi køre helt hen til vandfaldet og bare gå de sidste 25 m hen til kanten og se dette imponerende vandfald.
Det er som om de har skilte for alt. De skriver enormt meget tekst på dem (i forhold til italienske motorvejsskilte er det selvfølgelig ingenting overhovedet) og så skriver de hele tiden på vejen også. Her er et par af nogle af de sjoveste skilte.
Vi er lidt usikre på om det er dem over 40 der skal medbringe en stok, hvis man har en stok, om man så skal sørge for at stavre langsommere end 40 mp/h (65 km/t
Det sjove ved skiltet med fåret, er at de kun stod steder hvor der ikke var et får i miles omkreds, men de steder hvor der gik får på vejen stod der ikke noget skilt… mon ikke også fårene er ligeglade med skiltene.