Category Archives: Sommerferie

Lys på toppen

En af de særlige ting ved le Puy-en-Velay er at de har lys på toppene i byen. Der er naturligvis bygget kapeller eller statuer deroppe. Det men det har alle de andre byer jo også…

Her er der hver aften et show rundt i byen. Mange af de store bygninger er også med. Hver sekvens tager et kvarter og fortæller en historie.

Handletur

Vi er langt om længe kommer til et sted hvor man må grille med kul. Hele Provence har det været forbudt på grund af brandfare.

Sofie var med en tur hen til slagteren og finde noget lækkert kød. Så fik vi set lidt af byen samtidig.

Pausedag

Vi har taget en pausedag i dag. Vi er kørt en smule nordpå og lidt op i massiv central så temperaturen for det meste er under 30 grader.

Pont d’Arc

Området har navn efter denne klippeformation. Det kan man godt forstå.

Det er til gengæld svært at forstå hvor mange mennesker der var på stranden.

Hulemalerier – Caverne du Pont d’Arc

For 35.000 år siden levede der mennesker i området. De malede billeder på væggene i en af hulerne. På grund af nogle jordskred blev hulen forseglet og derfor er billederne blevet bevaret. Hulen blev først opdaget for få år siden. Man har for at beskytte billederne ikke mulighed for at se den rigtige hule, men de har bygget en rekonstruktion som giver en rigtig god oplevelse.

Man må ikke tage billeder, men man kan se nogle stykker her.

Der var også en fin udstilling om livet dengang og hulens udviklings frem til nutiden.

Selve bygningen hvor hulen er bygget op er også ret flot og speciel.

Opvaskeholdet

Pigerne står for opvasken her til morgen.

Saint-Reméze

Vi har fundet en fin campingplads i Saint-Reméze. Der er nogle stykker. Det her er en af de billige. Det koster €30 for en plads og os alle fire. De to andre steder vi spurgte skulle have henholdsvis €53 og €54 for en overnatning. Det er alligevel til at mærke, især når vi ikke har brug for de ekstra faciliteter og kun skal være her kort tid.

Vi fik hjælp af en af de andre gæster til at finde en god plads med skygge og han gik endda hen og fandt en forlængerledning så vi kunne få tilsluttet strømmen.

Vi havde glemt campingkortet det første sted vi var inde, men dem der har pladsen var søde til at ringe derop og høre om det må der.

Så blev det til en ekstra aftentur på gåben (kun for mig) tilbage efter kortet.

Mont Ventoux

Vi var tæt på og den lige vej kom næsten forbi mont ventoux. Så i stedet for at tage omvejen (den hurtige) kørte vi ad bjergveje og kom dermed inden for kiggeradius af mont ventoux. Vi overvejede at køre op over, men ville hellere må et stykke længere i dag. Og så har der allerede været mange bjerge på turen.

Vi spottede dog lige bjerget og tog et billede.

Det er den ‘blege’ top med tårnet.

Roussillon

Næste stop på dagens tur er en by hvor det er rigtig meget okker i jorden. Det gør klipperne og jorden helt rød.

De har så tænkt at det ikke var nok med det, men valgt at male deres huse i samme farve…

Her var rigtig mange mennesker og ikke ret meget plads, så vi fandt et sted udenfor byen med lidt skygge hvor vi fik frokost.

Gordes

En af de rigtig fine byer i området er Gordes. Den var vi lige et smut forbi. Vi stoppede kun for at tage et billede, for det var alt for varmt at være udenfor bilen.

Vi blev enige om at de må have været i Skotland og blive inspireret til deres konstruktion af mure. Med en række sten på højkant øverst.

Se fx her

I det hele taget var der bare rigtig mange sten i den by. Helt ustyrligt mange.

Aftenstemning

Det er egentlig myggelys, men her er hverken fluer eller myg, så de er kun tændt for lyset og hyggens skyld.

Nu er der kaffe og fransk nougat på menuen. Mmm.

Aftentur i Avignon

Vi er fulde af fart og får arrangeret aftensmad i en fart for at nå en aftentur ind til Avignon.

Der går en færge over floden, men de sejler kun indtil kl 21. Så vi skal nå tilbage igen inden.

Fra toppen af parken bag pavepaladset er der en rigtig fin udsigt over byen.

Selve paladset ligner mere en fæstning end noget fornemt.

Der er vist en eller anden festival i gang, så der var masser af gadeoptrædende. Sara var især meget opslugt af dem.

Bymuren er stadig intakt. Det virker meget imponerende.

Vi tog færgen hjem igen og snakkede på vejen om den seneste uge der er gået.

Camping les 2 Rhône

Vi er kommet tæt på Avignon. Lige udenfor byen ligger en del campingpladser. Vi er kørt ind på en af de billige den koster €16 mindre end den første vi var inde på.

Her er masser af skygge, men naboerne syntes i starten at vores plads var en sti til resten af pladsen.

Pont du Gard – romersk akvædukt

Dagens første oplevelse er den utroligt flotte og velbevarede romerske akvædukt Pond du Gard.

Den har leveret vand til nimes og er en del af en 50km lang konstruktion. Den falder i gennemsnit mindre end 25cm pr km. Men det er en række stejle stykker. Det meste af vejen falder den under 10cm pr km. Helt utroligt imponerende byggeprojekt.

Det meste af vejen har den faktisk været gravet ned og den har haft tag over hele vejen.

Ved siden af akvædukten ligger et flot og meget omfattende museum. Vi type vi skulle bruge et par timer, men endte med at bruge det meste af dagen.

Der var også et lille ‘børnemuseum’ som var meget fint.

Vand-legepladsen var nu højdepunktet for den del.

Templet i Nimes

Sidste stop inden turen går videre er templet.

Det er utroligt flot og velbevaret. Indenfor viser de en film om hvordan nimes blev grundlagt.

Arenaen i nimes

Vi har sat bilen udenfor byen og taget bussen ind til centrum. Her ligger verdens bedst bevarede arena fra romerriget.

Den bliver stadig brugt til koncerter og tyrefægtning.

En af grundene til at den er så velbevaret er at den i stedet for at blive revet ned og lavet om til bymur har fået fyldt buerne op, og i sig selv været en del af forsvarsværket for byen.

Frokost i skyggen af arenaen i Nimes

Vi har fundet en plads i skyggen af arenaen og får frokost.

Hvid fugl

Jeg er ikke klar over hvad det er for en fugl, men den er fin.

Flyvende flamingoer

Der skulle ligge justeres en lille smule og beskæres lidt, så her kommer sidste omgang billeder af flamingoer i denne omgang. Vores aftentur i aftes var en succes.

Flere flamingoer

Vi kørte ud på en aftentur for at se om vi kunne få et glimt mere af flamingoerne.

Det lykkedes.

Første billede er godt nok fra i går, men resten er fra dagens tur.