Category Archives: Sommerferie

Klargøring af camperen

Sommerferien nærmer sig og vi har derfor brugt en stor del af dagen på at gøre camperen klar til at komme på tur. Den har for nogle uger siden være til service, og har i sidste uge fået lavet aircon-service (dyrt) så nu er den helt køreklar. Bortset fra alt det vi skal have pakket i den.

Alle skabe og lommer blev tømt.
IMG_3634.jpg
IMG_3638.jpg
Så er gjort grundigt rent over det hele.
IMG_3636.jpg
Lappet myggenet i begge sider af teltet.
(en team-effort)
IMG_3639.jpg
IMG_3640.jpg
Til sidst blev det hele pakket ind igen – men i en ny orden, så det tager nok et par dage at få helt styr på hvor de forskellige ting er kommet hen.
Til sidst brugte vi en times tid på at prøve at forstå reglerne for at indføre mad og alkohol i Norge. Det er faktisk ikke så nemt. Vi er helt sikre på at vi har holdt os indenfor rammerne, og at vi har nok med til at klare 14 dages ferie i fjeldene.

Dinopark

Sidste stop på denne ferie var en dinopark. De har naturligvis ikke levende dinosauer, men den var ellers indrettet fuldstændig som en dyrepark. Hver dino havde ligesom sit eget “anlæg” og der var infoskilte. Nogle af dem var sat op i jagtscenarier, hvor en dino har nedlagt en anden.

Størrelserne var helt utrolige, men skulle være videnskabeligt korrekte. Modellerne var rigtigt flotte og kom i kronologisk rækkefølge, så man kunne se dinosaurernes udvikling.

IMG_2201.jpgIMG_2222.jpgIMG_2219.jpg

Den her T-rex er lavet af filmselskabet bag jurassic world.

IMG_2227.jpg

Parkens egen version var marginalt mere fredelig.

IMG_2243.jpg

Ud over alle modellerne har parken et seriøst trækplaster. De ligger der hvor man har fundet forstenede fodspor fra dinosaurer. Der er bygget en hal rundt om dem for at beskytte dem, Det var en stor oplevelse at se.

IMG_2231.jpg

De havde en særudstilling om dino-æg, og havde i den anledning forstenede dinosaur-æg udstillet. Også spændende.

IMG_2255.jpg

IMG_2257.jpg

Til sidst var der en legeplads, men det var for varmt og vi var ved at være frokostsultne, så det blev kun til at Sara blev spist af en enkelt dino.IMG_2258.jpg

Vi spiste frokost på parkeringspladsen inden vi satte os i bilen og kørte direkte hjem derfra.

Tur langs Rhinen

Fra Bingen am Rhein til Koblenz er der en meget smug tur langs Rhinen. Man kører helt nede i dalen og kan se floden, vinmarkerne, de små byer, de mange borge og alle flodbådene på nært hold. Meget smuk køretur inden det går nordpå nogle timer igen i dag.

IMG_2158IMG_2193

Vi stoppede undervejs og gik en tur i en af de små hyggelige byer.

IMG_2165.jpg

Nogle af gaderne er meget smalle

IMG_2176.jpg

Katedralen i Metz

Vi har tidligere forsøgt at komme forbi katedralen i Metz, men er ikke lykkedes med det endnu. Så denne gang skulle det være. Historien er vist nok at nogle af de oprindelige glasmosaikker er blevet ødelagt, og derfor er nogle af dem lavet i mere moderne stil. Vi var der mest for at se dem Chagall har lavet.

Katedralen i sig selv er også ret flot og imponerende. Der er virkelig mange vinduer, så det bliver meget lyst inde i kirken. Ret atypiske for den slags store katedraler.

IMG_2113IMG_2147

Og så de vinduer Chagall har lavet.

IMG_2134.jpg

lidt tættere på.

IMG_2136.jpg

 

Slut med gas

Vi løb tør for gas for en lille uge siden. Til gengæld er vi kommet langt nok nordpå til at vi må grille igen.

Vi har lært et par ting i den forbindelse.

1) man kan godt sætte stegepanden på grillen. Og lave æg til brunch i morgen tidlig.

2) de baconskiver man kan købe her er så tykke at de er nemme at grille.

3) rösti er super gode på grillen.

Alésia – det sidste romersk-galliske slag

Alésia er det sted hvor gallerne holdt stand efter at have givet romerne (Julius C.) reel modstand. Til sidst vandt romerne dog.

Der ligger et fint museum, som fortæller om slaget og de to forskellige kulturer.

Der var også et sjovt skuespil på fransk, som vi alligevel forstod en del af. Nok til at grine med på de rigtige steder.

På toppen af bygningen var der nærmest en lille skov, hvor vi fik en kop formiddagskaffe med baguette. Meget hyggeligt.

Udstillingen var meget fin, og der var en god audioguide. Med en version til børn.

Udenfor havde de rekonstrueret den romerske fæstning som de belejrede byen med.

Bagefter kørte vi op til selve byen (eller det der er tilbage af den) og så ruinerne.

Sofie syntes der var meget lys, så hun låne en kasket, men den er vist kommet lidt langt ned i panden…

Der var massevis af firben.

Alésia

Vi er nået 5 timer nordpå og er trillet ind på en af de kommunale pladser. Her er super fint. Gode faciliteter og det er billigt.

Det tordner lidt, så vi har pakket alting ind i bilen, så vi hurtigt kan rykke indenfor hvis det skulle give sig til at regne.

Frokost-stop

Det er en køredag i dag. Vi skal det stykke nordpå for ikke at have for lang tur hjem efter weekenden.

Vi har sat GPS’en til at undgå betalingsvejene, så vi kommer igennem en masse små hyggelige byer. Her var et godt sted i skyggen at stoppe og spise frokost.

Camping Volcanoes

Efter den lange tur er vi kommet frem til en fin campingplads. Lige da vi kom var der ikke noget skygge, derfor kom markisen op.

Vi undrede os over hvad det var for en underlig duft der var på pladsen indtil vi kom i tanke om at det er sådan græs lugter.

Sara er kravlet op ovenpå og slapper af med en film.

Sofie har fundet tegneblokken frem. Hun kan næsten ikke lade være med at grine, fordi hun tegner hovedet på hovedet.

Vulkantur

Midt i Auvergne ligger Le puy-de-dome. Det er en stribe vulkaner som er udslukt. Det er spækket med vandreture og fantastiske naturoplevelser.

Vi gik på denne tur. Det tog lidt mere tid end der stod i planen, to timer og tre kvarter brugte vi. Det passer steder var det meget stejlt og løse sten, men vi klarede det med en vandrepind og et far-lokomotiv.

På vej hen til vulkanen kom vi forbi nogle sjove særprægede sten.

Der var en rigtig fin udsigt fra toppen.

På vej op fik vi virkelig fornemmelsen af krateret, stien gik flere steder lige på ryggen af krateret rundt om det.

Der var mange vandpauser, og god tid til at få en lille kiks på toppen.

Der var trapper det meste af vejen ned, så vi var glade for at vi var gået den “rigtige” vej rundt.

Det gik meget op og selvfølgelig ned igen.

Lys på toppen

En af de særlige ting ved le Puy-en-Velay er at de har lys på toppene i byen. Der er naturligvis bygget kapeller eller statuer deroppe. Det men det har alle de andre byer jo også…

Her er der hver aften et show rundt i byen. Mange af de store bygninger er også med. Hver sekvens tager et kvarter og fortæller en historie.

Handletur

Vi er langt om længe kommer til et sted hvor man må grille med kul. Hele Provence har det været forbudt på grund af brandfare.

Sofie var med en tur hen til slagteren og finde noget lækkert kød. Så fik vi set lidt af byen samtidig.