Category Archives: Autocamper

Aftenløbetur i Comberton

Vi har fundet en lille hyggelig plads, fået aftensmad og har planer om at gå tidligt i seng. Der blev ikke sovet meget i går nat.

Men inden da var der lige tid til en lille løbetur.

Jeg kom bl.a. forbi en fin lille kirke.

På vej tilbage når jeg så i det sidste sving til dette skilt og ved at det går op ad bakke resten af vejen.

tilsvarende dejligt at komme tilbage og ind i varmen igen.

Med tog under den engelske kanal

Vi havde booket en plads på toget til bil inkl os inde i bilen.

Det var lidt omstændeligt at blive checket ind, men bortset fra det var det både nemt, bekvemt og hurtigt.

Faktisk var vi fremme en lille halv time for vi tog afsted, på grund af tidsforskellen.

Man kunne sagtens stå ud af bilen imens, men der var ikke nogen steder at gå hen, så vi blev bare siddende.

Overnatning inden vi krydser kanalen

Vi havde booket en plads på en af de campingpladser der ligger tæt på terminalen hvor man kører på toget der fragter en under kanalen. Vi havde spurgt til om vi kunne ankomme sent og betale næste morgen. Det viste sig at være meget godt, for da vi havde været til begravelseskaffe i Haderslev viste turen til Calais at tage noget længere end forventet. Jeg kørte indtil klokken 2 og Katrine kørte resten af vejen. Vi skiftedes til at sove lidt når den anden kørte. Pigerne var blevet puttet med dyner klokken 22 og fik vist sovet en hel del.

Vi ankom til pladsen klokken 05. Og var klar til at sove kvart over 5. Man kan godt se over kanalen, men desværre kommer det ikke med på billedet.

Espergærde

Campingpladsen nede i Helsingør var helt udsolgt, så vi måtte køre videre til den næste. Her er nu også virkelig hyggeligt og pladsen er rigtig fin. Så skal der grilles og stilles møbler frem. Måske det også bliver tid til en lille løbetur.


[opdatering] det blev til en lille løbetur på 7,5 km, faktisk lige forbi Gurre borgruin. Denne gang i begyndende skumring.

Marguerittur – sidste etape

Det er helt vildt at tænke på hvor meget vi efterhånden har været rundt på margueritruten. Men vi er tæt ved at være færdige med det projekt. Vi mangler kun stykket fra Hillerød via Helsingør og København til Roskilde. Og pinsen er helt perfekt til den tur. Sara hjælper med at pakke dyner i bilen.

Påskeferie 2017 – Tyskland

Så kom vi afsted. Vi havde egentligt planlagt at tage afsted lørdag, men vi blev enige om at tage en dag hjemme inden og pakke det hele langsomt sammen. Det er første gang camperen skal ud at køre i år, så der var en del der skulle gøres.
Derudover nåede vi en tur i svømmehallen.

Lige nu forsøger vi at starte en tradition ved “igen” (det er vist sket en gang eller to før) at spise sneglesnappere når vi kommer på motorvejen på vej på ferie. Så er bilen ligesom snasket til fra starten.

På vej hjem

Planen var at overnatte udenfor Reims, og se domkirken i dag, men campingpladsen var lukket på grund af noget giftig røg eller jord eller noget andet på fransk vi ikke helt forstod.
Der var ikke nogen andre rigtig gode muligheder så vi pakkede om til nattøj og kørte mod Puttgarden.
Vi skiftedes til at køre, pigerne sov på bagsædet.
Nu spiser vi morgenmad på færgen der lander i Rødby 10.30.

Monets have 

Vi tog en langsom morgen med tur til bageren og sammenpakning af hele bilen. Derefter gik turen mod Giverny. En lille fransk landsby nordvest for Paris.  Her ligger Claude Monets atelier og have. Det var en rigtig god oplevelse med masser af skønne blomster og lidt kunsthistorisk vingesus. 

Køredag

Efter et kig på vejrudsigten blev vi enige om at springe over et par ting vi havde overvejet at se på vejen, og i stedet køre direkte til Paris. 

Fra Dortmund kørte vi mod vest ind i Belgien og derfra sydover til Paris. 

Det er uklart hvor præcis vi stoppede til frokost, men billedet af landskab er helt sikkert fra Frankrig. 

Hamborg

Vi stod tidligt op i morges og er kørt via Rødby. Vi ramte Tyskland allerede klokken halv ti i formiddag.  Første stop på turen skulle have været et miniland med modeltog der ligger midt inde i Hamborg.

Der var to timers ventetid, så det blev bare til en lille gåtur langs floden og en tur ud om havnen og frokost i bilen inden turen gik videre sydpå. 

Egtvedpigens gravhøj

Næsten alle museer i Vejle er gratis. Fantastisk kommune!

Vi kørte forbi Egtvedpigens gravhøj, der var en rigtig fin rasteplads, hvor vi fik frokost. Bagefter gik vi hen og kiggede på den lille udstilling – og en tur hen til selve højen. Det var faktisk en ret fin udstilling, og en mere interessant historie om Egtvedpigen end vi lige var klar over inden vi kom forbi.

Status

Vej hjemme igen er det på sin plads at gøre lidt status over turen.

5.643 billeder (tilsammen)

4589 km

390 € (3.000 dkr) er blevet brugt på diesel

417 billeder uploadet til bloggen

93 blogindlæg

25 dage

15 GB data via mobil netværk

12 campingpladser

7 kg grillkul

6 lande

4 myggelys

3 dyreshows (Delfiner, Rovfugle og Papegøjer)

2 bedsteforældre

1 varmluftballon.