Tag Archives: telt

Telttest

image

Der fulgte et fortelt med til autocamperen, men vi har ikke haft lejlighed til at prøve det endnu. Desuden var det rart at have en fornemmelse af hvor besværligt det er at slå op, inden vi står på en campingplads.

Det er faktisk ikke spor besværligt, lige som et almindeligt telt. Det er til gengæld rigtig stort jeg kan nemt stå oprejst i hele teltet, og det er 3 meter på dem ene og 4 meter på den anden led. Det er en slags tunnel som kan kobles på camperen hvis man parkerer tæt nok på. Så man kan komme fra bilen til teltet tørskoet.

Fisketapas

image

Vi er nået frem til dagens teltplads. Vi har fundet en campingplads i Bork havn. Det er en rigtig lækker plads med strøm og et lille bord-bænk sæt til hver teltplads.
Da vi kørte igennem hvide sande købte vi kold hvidvin, godt brød og en portion fisketapas.
Vi har slæbt bordet ind i teltet, som ikke har fået monteret kabiner endnu.

image

Aftensmad

image

Aftensmaden er færdig (og spist). Vi besluttede at køre hjem lidt før jesperhus lukkede så vi havde god tid til at handle og få lavet lækker mad.

To veltilfredse piger drikker børnerødvin (= ribena)

image

image

Og så for en god ordens skyld et billede af vores teltplads. Vi regner med at blive her i morgen også, og først køre videre torsdag morgen.

image

Teltplads lige på kanten af internettet

Det ser ud på telefonen som om der er signal her, men det er alligevel umuligt at uploade billeder. De må vente til i morgen. Nu er der for alvor ved at falde ro over den lille familie, kun myggene summer fortsat. Hist og pist sender en fugl en godnathilsen og en enlig frø hopper forbi ind imellem.