Det er meget varmt, men en tur rundt om søen Bled har været på dagsordenen. Det er en af fire billeder der er pauseskærm på vores fjernsyn, så det skulle vi naturligvis forbi.
Det er ikke helt så varmt om aftenen, så en tidlig aftensmad og så afsted.
Udsigten fra parkerinspladsen oppe ved stationen.
Det meste af vejen rundt gik vi på en fin asfalteret bred sti. Der er mange Turister, men ikke så man føler sig klemt.
Kirken ude på øen (som vist nok er Sloveniens eneste ø) er en del af pointen. Den er meget fin at fotografere, så det gjorde vi flittigt, fra alle vinklerne.
Søen er nu også fin bare i sig selv, men bjergene rundt om.
Det hele er meget turistet, med masser af hoteler, restauranter og cafeer.