Vi var endnu ikke færdige med Skjoldungestierne. Det bliver vi ikke lige foreløbig;-) Så dagens program blev startet tidligt med toget til Roskilde klokken 10. En tur forbi Lagkagehuset efter madpakken (sandwich) og så afsted den modsatte vej af i går mod Lejre.
I dag blev det til 15,7 km. Noget mere fladt men også en rigtig fin og dejlig tur. Der var noget særligt over sagnlandet der næsten var indhyllet i tåge. Det var overskyet, men det var ikke mindre specielt og smukt på sin egen måde.