Tag Archives: pandekager

Crêpe

Vi er smuttet ind til byen for at få frokost i dag. Vi er nødt til at få Crêpe mens vi er i Frankrig.

Vi fik alle tre den helt klassiske med skinke, ost og æg.

De voksne fik æblecider.

Sara fik lemonade (smagte fuldstændig som faxe kondi)

Til dessert fik vi naturligvis også pandekager.

Sara fik en med is og chokolade.

De voksne fik æblemos og karamel sauce.

Snobrød á la croissants

Jeg havde hørt en god ide med at lave croissanter over bål lige som snobrød, så det skulle naturligvis prøves.
Resultater er meget vellykket skal jeg hilse og sige. Sara er ikke vild med croissanter, så vi lavede også en lille portion pandekager.
Det hjælper på det med tålmodigheden når man kan indrette sig med automatiks snobrødspindholder.

Glade pandekager

Sofie og Sara skulle begge have noget med til fælles brunch i deres klasser i dag. Sara havde de sidste pebernødder vi bagte sammen, Sofie klasse var glade for at hun havde meldt sig til pandekager, for som en af de andre sagde: “din fars pandekager er bare så gode.”

Så Sofie og jeg bagte en kæmpe stak i aftes, og vi måtte bare lave et par af dem rigtig glade, så hun kunne tage den med og sige: “se, her er pandekagerne, og de er også glade for at se jer…”

Eiffeltårnet

Vi ankom til Paris i aftes og tjekkede ind på en campingplads så tæt på centrum som muligt. 

I dag stod vi tidligt op for at komme forrest i køerne til at komme op i eiffeltårnet. Det viste sig at der faktisk slet ikke var kø hvilket var helt underligt, men meget rart. 

Vi brugte det meste af formiddagen på at se på og fra tårnet. Det var en stor oplevelse. Begge pigerne gik i flere timer efter og sagde, at de ikke helt kunne forstå at de lige have været en tur i eiffeltårnet. 

Efter turen i tårnet gik vi på creperie og fik ægte fransk pandekage med skinke og ost eller andet fyld. Især Sara var svært begejstret.