Billeder og historier fra vores hverdag
Det er ekstra rart at komme hjem når der er nogle dejlige mennesker der har været søde at sætte lidt frem til os.
Farmor og farfar har været forbi og aflevere et godt brød, lidt laks og nogle rejer til natmad. Det står også friske tulipaner. Tusind tak for det.
Da vi køre fra München i morges gættede vi på at vi ville vælge hjemme omkring klokken 22. Klokken var 22.03 da vi rullede ind i indkørslen. Det er da meget godt gættet.
Katrine har overtaget rattet og det er ved at være frokost-tid. Vi har forberedt os og købt brød, ost og skinke inden vi kørte fra Italien. Så der bliver lavet sandwich til alle fra bagsædet.
Vi har opdaget at når pigerne alligevel spiser brød til morgenmad, så kan vi andre ret hurtigt spise havregryn til morgemad og rokere bilen. Pigerne kommer ned på bagsædet med dyner og finder selv morgenmad frem når de er klar til det. På den måde kan vi komme meget tidligere afsted om morgenen og vinder ofte næsten 2 timers køretid. Så bliver der hygget, vågnet, spist, skiftet tøj og gjort klar til dagen på bagsædet mens vi kører.
Det er en ret frisk (kold) morgen her lige nord for München. I hvert fald sammenlignet med hvad vi har været vandt til.
Vi har haft varmen tændt nogle gange i løbet af natten.
Nu skal vi lige have rokeret bilen rundt og så går turen hjemad. Der er 1220km og ca 11 timers køretid hjem.
Ofte viser Maps hvilken bane man skal placere sig i for at komme rigtig gennem udfletningerne. Men det er sjældent der er så mange som her.
Dagens stop var et fint kloster som var bogstavelig talt bygget ind i klippesiden.
Der kan godt køre noget derned, men indtil for nylig har eneste måde at komme dertil været til fods nedefra. Vi gik det korte stykke ovenfra. Og selve turen var også rigtig fin.
Selve kirken var meget speciel. Klippesiden var en integreret del af rummet.
Vi huskede at nyde udsigterne.
Det er nogle gange svært at se hvilken bange man skal være i for at komme rigtig gennem udfletningerne. Men især på de italienske motorveje er problemet at Maps skifter til at vise at man er kørt fra inden man faktisk har forladt motorvejen, så kan man nogle steder godt tro det er lidt længere fremme man skal dreje af.
I stedet for at køre 20km sydpå fra den efterfølgende afkørsel kørte vi 35 km mere nordpå så vi endte lidt nord for Bologna i stedet for lige syd for.
Det er ikke nogen charmerende plads lige op ad betalingsanlægget, men den passer rigtig godt til det vi har brug for her til aften.
Her er vores udsigt til aftensmaden. Vi har brugt dagen på at køre mod nordvest, og for nogle timer siden kørte vi af motorvejen for at køre gennem Toscana ad nogle mindre veje. Her fandt vi et udsigtspunkt hvor vi kunne holde og spise sandwich til aften.
Nu går turen videre er par timer nordpå til en campingplads lidt syd for Bologna.
Vi vurderede at vi havde lyst ekstra tid, så vi kunne køre et stykke ad små veje og se lidt mere af området. Nogle af vejene vejene blev meget små og hullede, men så mente Sofie at det var ingenting, når man sammenligner med Island så det kunne vi da sagtens klare.
Der er efterhånden nogle enkelte retter som næsten altid er med på tur. Andesandwich er en af dem. Det er nemt at skaffe ting til (når vi har and med hjemmefra) det er hurtigt at lave, det smager fantastisk og det har klart opnået feriestemning.
Det var sådan set slet ikke planen, og planen var i forvejen lidt skør (at køre så langt væk på e hej kort påskeferie) men vi havde lyst til det og muligheden var der så…
Vi kom til at køre til Pompeii.
Vi lidt syd for Napoli, der er lige under 8 timer til Palermo, og det er 2347km hjem.
Vi havde lyst til at opleve oltidsbyen Pompeii. Det var en overraskende stor oplevelse. Meget spændende og interessant. Især i forhold til vores oplevelser på Island, hvor vi har set lidt af det samme, men tidslinjerne og skalaen er helt anderledes. Pompeii er kæmpe stort. Det er alt sammen meget flot bevaret (det er ruiner) og man kan nemt fornemme hvordan det har været en travl by med masser af aktivitet.
Sara spottede at der er noget med gaderne, som formentlig har handlet om at håndtere regnvand.
Katrine havde læst om nogle af stederne på vejen, så hun agerede guide. Vi fik ellers flere tilbud, men de skulle have 80-100€ for 1 – 1 1/2 time, så det sprang vi over.
De kom hurtigt afsted (de fleste nåede at flygte) så der hænger stadig gryder og pander på væggene i køkkenet.
Mange steder er farven på væggen bevaret. Man kan tydeligt se malerier og mønstre de har haft dekoreret med.
Flot mosaik-gulv.
Her har ligget en kro, de har serveret street-food fra varme-kasser ud til gaden.
En stor arena med plads til op omkring 20.000 tilskuere.
Og plads til en kiksepause
De har været i gang i mere end 100 år, men det er ikke det hele som er gravet ud.
Det lille teater som var dedikeret til især mime. Det var overdækket af hensyn til akustikken…
Det store teater til tragedier og komedier.
Sofie har snuppet Saras hat, så den må naturligvis tilbageerobres.
Vi har fundet en rigtig fin plads på en campingplads lige ved siden af det vi skal se i dag. 150 meter fra indgangen. Så sparer vi oven i købet parkeringsafgiften.
Opdateret: jeg fik skrevet forkert. Vi ved faktisk ikke om det er mandariner. Mandariner er en bestemt slags klemmentin blandt flere andre slags.
Det lokale supermarked ligger lige på den anden side af vejen, så det er dejligt nemt at få handlet.
Vi trængte til forfriskning, så vi fandt en lille café inde i forum, hvor man kunne få en lille kop kaffe og et par is.
Vores billet til colosseum giver også adgang til forum romanum og palatinerhøjen, så vi er smuttet over pladsen til forum.
Madpakken blev indtaget lige udenfor metroen overfor colusseum.
Nu venter vi på at klokken bliver 14.05 hvor vi har købt entré-tid.
Sara har igen indtaget hængekøjen og hygger med sin lydbog.
Vi hygger med brunch og har en langsom start på dagen.
Med lækre croissanter.
Og søde pigers selskab