Tag Archives: Lolland

Langelandsfærgen

Efter et par dage rundt på Falster og Lolland nåede vi til tors, hvor færgen sejler til spodsbjerg på Langeland. Vi kom lige som færgen var sejlet, så jeg spurgte i billetlugen om hvornår vi skulle være tjekket ind for at komme med den næste færge en lille time senere. Her svarer damen overraskende, i kan lige så godt køre ind nu, der er alligevel ikke andet at se – vi er ret langt ude…

Så kørte vi ind og ventede.

  
Og ventede

  
Og ventede

  
Og gjorde frokost klar til at tage med op på færgen.

  
  
Vi er efterhånden i skarp træning med at vente…

Havørn

Inden vi tog færgen fra Lolland til Langeland så vi en havørn (tror vi i hvert fald) som var ved at blive kostet rundt af en glente. Fuglen til højre på det første billede er tydeligt større end den anden der i levende live tydeligt kunne genkendes som en glente.

Efter at have konsulteret rovfuglebogen er vi endnu mere sikker på det er en ung havørn vi har spottet.

  
  
  

Kragenæs

Vi var ved at være trætte og sultne efter gåtur frem og tilbage til Dodekalitten, så vi endte med at blive holdende i Kragenæs på den lokale campingplads nede ved havnen. Den var rigtig fin og meget veludstyret.

Sofie nød en halv time med ipadden ude under markisen mens der blev lavet mad. Vinden var stilnet af, så det var helt rart at være udenfor.

IMG_9296IMG_9299

Dodekalitten

En stenhugger og en komponist er gået sammen om at lave et kunstværk på en mark på Lolland. Stedet er fint nok, og det skal nok blive meget specielt (flot) når det er færdigt. 12 stenstøtter med et udhugget ansigt på toppen. Der er installeret højttalere som spiller musik der passer til. Det hele skaber en næsten magisk stemning.

IMG_9288

IMG_9285

Anemoner

Det skulle lige være anemonerne måske kunne vriste tema-pokalen fra påskeliljerne denne gang. Vi skulle gå et lille stykke op gennem en skov for at se en moderne udgave af stone-henge i Lollandsk version.

Hele skoven er fyldt med anemoner, så meget at skovbunden næsten er hvid.

Det blev til et par flotte billeder.

IMG_9280.JPGIMG_9282.JPG

Maribo

I Maribo så vi mest domkirken. Den var lidt stor, tillukket og klodset at se på udefra. Imponerende, men lidt kedelig. Til gengæld er det en af de flotteste mest lyse og indbydende kirker vi har set indvendigt.

Virkelig flot. Leonora Christina ligger begravet her. Pigerne synes det var lidt underligt/sjovt at gravstenene var i kirkens gulv, og ikke stod på højkant som de normalt gør på en kirkegård.