Tag Archives: Isle of skye

Kilt Rock (højt vandfald)

Vi sprang turen op til stenstøtte over. 1 km og 250 m opstigning i støvregn med glatte sten og trætte fødder i gummistøvler var det ikke nogen protester over at gå glip af. Til gengæld kunne vi køre helt hen til vandfaldet og bare gå de sidste 25 m hen til kanten og se dette imponerende vandfald.

Tåge over Isle og Skye

Her til morgen er vejret helt anderledes gråt og regnfuldt. Vi er ellers stået lidt tidligt op fordi vejrudsigten sagde at formiddagen nok var tør… så meget for vejrudsigten.

Her er nu ret flot alligevel, og det skal ikke afholde os fra at se nogle ting i dag. Planen er at køre op nordpå og over til Portree. En af de lidt større byer på øen. På østsiden er der bl.a. En stenstøtte og et vandfald vi måske kan få at se. Helst fra vejen, for vejret indbyder ikke ligefrem til vandretur.

Neist point

Et af højdepunkterne for mig har fra starten været at se fyrtårnet ved Neist point. Det er ikke noget særligt i sig selv men den måde det ligger på gør det helt uovertruffent. Vejret er fint og stille, men man kan forestille sig at det er voldsomt imponerende hvad end det er blå himmel og soslkinsvejr, piskende regn eller kuling og høje bølger. Vi var nu ret godt tilfredse med at få den stille udgave.

Farie pools

Første rigtige stop blev lige omkring frokost. Vi var heldige at få en næsten autoriseret parkeringsplads på den meget lille plads der var beregnet til parkering. Fik en hurtig frokost og pakkede os derefter sammen til en lille vandretur.

Det ser ud af mere end det faktisk er. Men da vi begav os ud på turen op til toppen for at se på Loch Lomond havde vi lidt undervurderet afstanden og ikke fået vand og kiks med. Så det havde vi denne gang. Det var kun omkring en kilometer hver vej, og slet ikke samme opstigning som sidst, så kiksene var mest for hyggens skyld.


Vi forsøgte at tage et familiebillede, men udstyret svigtede, så jeg kom ikke med, men der er et vellykket af pigerne og Katrine.

Isle of skye

Vi er kørt et lille stykke ind på øen. Skye er ca tre gange så stor som Bornholm, men der bor vist kun omkring 10.000 mennesker. De har plads nok. Der er indtil videre ikke meget andet end græs og bjerge her, men det er jo også det vi er kommet for at kigge på.

Det bjerg ligner så meget et bjerg at det næsten bliver en karrikatur på sig selv.