Tag Archives: frokost

Frokost og strandsjov

Vi fandt lidt tilfældigt ind på en rigtig dejlig rasterplads ved Loch Lomond hvor vi fik frokost og blev frokost for en masse af de små ‘tick’ der er i Skotland på den her tid af året (hele sommeren…)

Bagefter gik vi en tur ned til vandet hvor der helt spontant opstod en rigtig hyggelig leg, hvor Pigerne byggede en Minecraft-verden irl.


Og jeg fik taget et par billeder af stranden og søen.

Køredag

Efter et kig på vejrudsigten blev vi enige om at springe over et par ting vi havde overvejet at se på vejen, og i stedet køre direkte til Paris. 

Fra Dortmund kørte vi mod vest ind i Belgien og derfra sydover til Paris. 

Det er uklart hvor præcis vi stoppede til frokost, men billedet af landskab er helt sikkert fra Frankrig. 

Egtvedpigens gravhøj

Næsten alle museer i Vejle er gratis. Fantastisk kommune!

Vi kørte forbi Egtvedpigens gravhøj, der var en rigtig fin rasteplads, hvor vi fik frokost. Bagefter gik vi hen og kiggede på den lille udstilling – og en tur hen til selve højen. Det var faktisk en ret fin udstilling, og en mere interessant historie om Egtvedpigen end vi lige var klar over inden vi kom forbi.