Tag Archives: færge

Morgenmadsudsigt

Vi sov længe, så vi er faktisk først i gang med morgenmaden nu. Vi regner med at skulle vente på at komme med færgen, så vi er kørt ned på havnen. Så kunne vi spise mens vi venter på at komme med.

Her er fin udsigt til færgen.

Og så ligger der faktisk også en lille flok sæler og slapper af.

Sommerferie

Så er vi kommet afsted. Der følger en hel stribe traditioner med når vi skal afsted på sommerferie.

Vi skal tage et billede af bilen når den er pakket og klar til afgang.

Og vi skal have snegesnappere. Normalt spiser vi dem bare i bilen, men på denne tur skulle vi kun køre en halv time før vi skulle ombord på færgen til Samsø.

En lille kort færgetur

Vi tager turen over Kattegat. Men hvem regner egentlig et smut over vandet på kun en time og ti minutter for en rigtig færgetur??

Helt mærkeligt at forlade bilen uden rigtig at have noget med. Hverken trøjer, jakker, vanddunke eller regntøj. Helt mystisk, og almindelige mennesker i almindeligt tøj over det hele… og hvad sker der for alle de shorts og korte ærmer…

Tórshavn camping

Efter en noget forvirret nat hvor vi er stået af færgen klokken 03.00 er vi ankommet til Færøerne og har fundet vores reserverede plads på Tórshavn Camping. Nu skal vi hurtigst muligt i seng igen og sove videre et par timer.

Opdatering: nu hvor solen er stået op igen, fik vi lige taget et billede af hvor tæt på vandet vi holder.

Retur

Vi var hurtigere færdige end vi havde regnet med, så vi ombookede vores billet og tog tilbage til bilen et par timer tidligere end oprindeligt beregnet.

Vejret var blevet bedre i løbet af dagen, så det var en rigtig flot tur tilbage.

Bonushval

Lidt udenfor havnen var vi så heldige at se en lille hval. Den lignede en delfin, men var for stor, så vi gætter (efter en del Google-aktivitet) på at det er en grindehval.