Så er det for alvor ved at være forår.

Billeder og historier fra vores hverdag
Så er det for alvor ved at være forår.
Vi trænger til en kop eftermiddagskaffe, så vi har fundet denne fine rasteplads.
Og vejret er faktisk helt fint, så vi kan sidde ude ved et af bordene.
Vi er smuttet over i parken som hører til museet, med en kop kaffe og en pose kanelgifler.
Vi har fundet en lille fin rasteplads til et stykke kage (resten af rommusen) og en mundfuld kaffe.
Farmor og farfar kom forbi og spiste en skive brød og lidt kage. Det var mega hyggeligt.
Mmmmm
Sara har været i netto og handle, så vi kan få en portion koldskål til eftermiddagsmad.
Mens vi holdt og ventede på at komme med færgen kom „Kasper and the donut express‟ som også skulle med færgen. De var nødt til at åbne døren for at holde deres donuts afkølede, så de solgte i færgekøen. Vi blev enige om at vi ville købe donuts hvis vi ikke kom med den næste færge. Vi var så den sidste bil der ikke kom med, så nu blev det donut-tid.
Sara var med til at vælge. De ser meget fancy ud og smager lige så godt som de ser ud.
Vi har spist fire af de otte vi købte, så der er også to halve til hver i aften efter sæl-turen.
Vi er endelig på tur igen. Vi har været hjemme et par dage for at få ordnet lidt vaccination bl.a.
Nu er vi nået til turens første traditionelle moment: sneglesnappere
Vi er kommet frem til en campingplads i Islands største/eneste skov. Vi har set klejner alle steder, så det skulle vi lige prøve til eftermiddagsmad.
Vejret er generelt mere til varm kakao og vafler end det er til is, men det er lunt, solen skinner og vi havde fortjent en belønning for at bestige vulkanen. Pigerne have fået penge med fra Lene til en is, så da lejligheden bød sig måtte vi selvfølgelig så til.
Anden dag med tur ind i højlandet var noget mindre på grusvej. Kun omkring 60 km i alt.
Vi stoppede flere gange for at stå ud og tage billeder.
På vej ind til Landmannalauge stoppede vi og så et meget fint ‚eventyrlandskab‛ med flotte vandfald. Kun en kilometers næsten flad gåtur fra parkeringspladsen.
Vi havde både frokost og aftensmad med. Frokosten var rugbrød med leverpostej og agurk. En fest.
Inde ved Landmannalauge parkerede vi lige inden vand-passagen så vi måtte gå de sidste 500 m.
Det er et meget specielt og fremmedartet sted. Helt forskelligt fra hvad vi har oplevet andre steder vi har været. Meget spændende og varieret.
Vi gik en vandretur, den skulle have været på 6,5 km, men den viste sig at være lidt for stejl, så vi måtte vende om halvvejs. Så fortsætte vi i stedet på den lidt nemmere tur vi havde fulgt til at starte med.
Vi har i mange dage forsøgt at finde et sted hvor vi kunne få vafler. Det lykkedes i dag. Og så endda på en rigtig kold blæse-ruske-dag hvor vi virkelig trængte til at komme ud af vinden.
Alt var heste i den lille cafe. Den lå sammen med et sted hvor man rider på islandske heste. Jeg tror vi var nogle af de få gæster der var helt ligeglade med hestene. Men der var mange flotte heste-ting.
Det var farmor og farfar der inviterede. Tak for vafler og kakao/kaffe
Efter et besøg hos oldemor hvor vi kom til at snakke om koldskål fik jeg lyst til at lave en portion selv. Tak for inspirationen.
Årets måske vigtigste fejringsdag er lige pludselig kommet til os. Hylden stod med fine skærme da jeg var ude for at slå græsset her til formiddag. Straks begyndte en lumsk plan at tage form i tankerne. Det blev selvfølgelig til hyldeblomster til eftermiddagsmad.
Sofie har lavet lækker kage her til formiddag. Så nu har hun dækket et flot bord og gjort det hele klar.
Mmmm – så er det vist også sagt.
Vi er holdt ind på en meget fin rasteplads.