Tag Archives: campingplads

Overnatningsplads 

Her til aften er vi landet på en rigtig fornem (og dyr) plads. Men alternativet var 40km hver vej, og når vi skal være klar klokken 8 i morgen tidlig, så lyder klokken 7 meget bedre end klokken 6 – i ferien…

Lige neden for vores plads ligger søen, hvor der er meget fint.

Bärenschlucht 

Aftensmaden blev hurtig på en rasteplads (medbragte fødselsdagsrester) og så videre ad motorvejen. Da aftnen var ved at trænge sig på fandt vi ind til en campingplads der lå helt fantastisk, nede i en slugt. Vejen derned var hele turen værd.


Det var det første rigtige møde med bjerge så der var stor begejstring.

Heldigvis var der også ret skråt, så vi fik lejlighed til at bruge de nyindkøbte kiler til autocamperen.

Fuldmåne

I aftes var det klar blå aftenhimmel med lidt dekorative skyer, og den flotteste fuldmåne. Jeg fik taget et billede (tre faktisk) som nu er blevet redigeret sammen til et fint billede af fuldmånen.

Det er taget lige uden for autocamperen.

IMG_9218-Edit.jpg

Kragenæs

Vi var ved at være trætte og sultne efter gåtur frem og tilbage til Dodekalitten, så vi endte med at blive holdende i Kragenæs på den lokale campingplads nede ved havnen. Den var rigtig fin og meget veludstyret.

Sofie nød en halv time med ipadden ude under markisen mens der blev lavet mad. Vinden var stilnet af, så det var helt rart at være udenfor.

IMG_9296IMG_9299

Fisketapas

image

Vi er nået frem til dagens teltplads. Vi har fundet en campingplads i Bork havn. Det er en rigtig lækker plads med strøm og et lille bord-bænk sæt til hver teltplads.
Da vi kørte igennem hvide sande købte vi kold hvidvin, godt brød og en portion fisketapas.
Vi har slæbt bordet ind i teltet, som ikke har fået monteret kabiner endnu.

image

Aftensmad

image

Aftensmaden er færdig (og spist). Vi besluttede at køre hjem lidt før jesperhus lukkede så vi havde god tid til at handle og få lavet lækker mad.

To veltilfredse piger drikker børnerødvin (= ribena)

image

image

Og så for en god ordens skyld et billede af vores teltplads. Vi regner med at blive her i morgen også, og først køre videre torsdag morgen.

image