Lyst sent om aftenen

Vi kan teknisk set ikke se solen herfra hvor vi holder, men vi kan tydeligt se at det ikke er mørkt her klokken 00.00.

Vi er på sommertid, så det er faktisk først om ca en time, men det når altså ikke at blive mørk inden da.

Irsk kaffe

Endnu en fast tradition på ferien er en kop irsk kaffe.

Fin Campingplads i Sodankylä

Vi har fundet et fint sted at overnatte. Pladsen er dejlig rummelig og meget flot.

Der er hængt tøj til tørre efter vores tur på/i vandet. Den som ikke var i foden blev våde alligevel, så alle måtte have tørt tøj på.

Tæt på Rusland

Vi kom forbi noget som ingen af os vist har set før, et skilt til Rusland.

Finland har en meget lang grænse til Rusland, så det er der ikke noget underligt i. Det sjove var at vi kort forinden havde set skilte med grænseovergangens åbningstid.

At dømme ud fra afstand mm er bjerget i baggrunden på den anden side af grænsen.

Der er højst 3-4 km fra vi drejede fra til den sorte streg som er grænsen til Rusland.

Risiko for rensdyr

I hele den nordlige del af Finland

De har simpelt hen givet op. Spredt ud over hele landet står skilte som dette.

Vi har godt nok også set en del rener på turen. Så det er måske meget passende.

Rafting

Vi er kørt til Oulanka basecamp hvor vi har booket tur til riverrafting.

Team Danmark og vores skibber.

Efter en kort tur og instruktion er vi klar til at komme afsted. Vi har 2 instruktører og 2 finner med.

Efter den første strøm er der et stykke med stor vand, hvor motorkraften gør arbejdet og vi bare nyder turen.

Det hele gik fint. Kristian og Sara røg en tur i vandet i turens anden strøm, men blev hurtigt fisket op igen. Vi blev lidt forskrækkede, men det var hurtigt klaret med et knus oppe i båden igen.

Senere sad vi uhjælpeligt fast, så både de to instruktører og Kristian måtte ud af båden og løfte/skubbe udefra.

Vores skibber fortalte at han aldrig har siddet så godt fast.

Vores rute på ca 14 km i alt. Halvdelen var selve turen, anden halvdel var for påhængsmotor tilbage til Basecamp.

Alle er glade og synes det var en stor og god oplevelse. Vi har lyst til at prøve igen, men ikke lige nu ?

Plads i skoven

Vi har fundet en rigtig fin plads i en finsk nationalpark. Vi skal se lidt mere på nationalparken i morgen. Det bliver spændende.

Pladsen her er meget fin. Flotte faciliteter og meget stille og fredelig. Det er dejligt køligt, allerede her klokken 23. Træerne giver fin skygge, men ikke så meget at her er mørkt. Så vi regner med at få glæde af skyggen hele natten.

Vores aktuelle “højde” er 66°22′ og ifølge wikipedia er polarcirklen 66°33′, så vi er lige på kanten. Vi har en app, som fortæller hvornår solen står op og går ned, samt i hvilken retning, og den påstår at solen ikke går ned, her hvor vi holder, før på tirsdag

Rensdyr

Vi har i løbet af dagens køretur (på 2 1/2 time) set enkelte eller små grupper rensdyr flere gange. Vi mødte dog lige en større flok midt på vejen.

Kaffe i parken

Vi er smuttet over i parken som hører til museet, med en kop kaffe og en pose kanelgifler.

Arktikum

Dagen begyndte med en halvmarathon (ikke alle var med, der blev sovet længe i bilen imens) men derefter kørte vi til Rovaniemi for at besøge Arktikum.

Vi snuppede en hurtig frokost inden vi gik ind på museet.

Det er et fint museum som handler lidt om kultur og folk, lidt om natur og science og lidt om klimaforandringer og hvordan man kan følge dem mere synligt i de arktiske områder.

Der var også en sektion med historien om vinterkrigen og 2. Verdenskrig.

Meget spændende alt sammen.

Selve bygningen var også både speciel, flot og interessant i sig selv.

Ranua Zoo Camping

Vi er trillet fra parkeringspladsen over på campingpladsen som er i tilknytning til Ranua Zoo. Her er super fint og god plads.

Sara har fundet tæppet og sin bog frem allerede.

Istid

Det er meget varmt i Finland, så vi måtte lige have en is.

Forhindringsbane

Det bliver man ikke for stor til!

Ranua dyrepark

Fin lille dyrepark, med den eneste isbjørn i Finland. Det er vi ikke så imponerede over, men resten af parken var fin. Gode gangbroer hele vejen rundt.

Især havde de mange flotte fugle.

Jeg tror aldrig vi har set den sibiriske moskushjort før.

Frokost på parkeringspladsen

Vi er kørt et par timer ind i Finland mod øst og har fundet et sted med lidt skygge på parkeringspladsen til at snuppe en hurtig frokost.

Vi har ikke helt vænnet os til normal til efter den underligt lange dag i går, så det blev en lidt tidlig frokost.

Rasteplads lige før Haparanda (grænsen til Finland)

Vi synes 1150 km er nok for i dag. Vi har spist sandwich undervejs, så nu skal vi bare slappe af og gå tidligt i seng.

I morgen kører vi ind i Finland og stiller uret en time tilbage.

Lang dag

Vi havde ikke lige tænkt på at det er midsommer-weekend, da vi valgte at overnatte “i det fri”. Så klokken 3 om natten blev vi vækket af en flok unge festglade mennesker der spillede utroligt høj musik. De var fredelige nok, men vi kunne ikke sove fra det, så vi stod op og køre videre i stedet for at blive frustrerede.

Så selv om klokken kun er midt på eftermiddagen er vi allerede kommet langt mod nord.

Kaffestop

Vi har fundet en lille fin rasteplads til et stykke kage (resten af rommusen) og en mundfuld kaffe.

Rast for natten

Vi er kørt ind på en almindelig rasteplads og holder her til i morgen tidlig.

Vi havde først fundet en plads ovre bagved, men vi opdagede at det var en privat (restaurants) parkering, så vi rykkede over ved tankstationen, hvor vi fik lov at holde for natten.

Rommus

Da vi hentede sneglesnappere hos bageren sneg denne rommus sig med på turen ved at gemme sig i bagagerummet.