Category Archives: Lege

Tekstil og papirmuseet i Randbøldal

Sidste stop i dag var et fint museum i Randbøldal. De har værksted så man kan prøve at væve og lave sit eget papir, men de var ikke i gang mens vi var der, så vi koncentrerede os om den vand-pjaske-lege-udstilling der var udenfor. Der var bl.a. en rigtig fin sluse man kunne lege med.

Eftermiddagshygge

Det er fredag eftermiddag – og familien er i almindelig afslapningsmode. Pigerne leger med Barbie og vi forbereder os på at holde weekend.

Mandag er første dag efter ferien hvor vi alle fire skal afsted på arbejde og i skole, så nu truer hverdagen for alvor. Men det lader vi os ikke mærke med – vi nyder bare at vi ingen planer har i weekenden og at den lige er startet.WP_20160817_12_52_26_Pro.jpg

Tillykke til Ida

I dag var vi inviteret til Idas 2 års fødselsdag. Den blev holdt ved legepladsen i Hasle. Der er en bålhytte med borde og bænke. Først fik vi en tur, hvor der var skattejagt undervejs. Alle ungerne fandt guld i skoven, og fik vejledning til hvor den rigtige skat lå gemt.
Da vi kom tilbage var der kaffe, muffins, æbleskiver og varm kakao med flødeskum. Super lækkert og hyggeligt. Tak for en god eftermiddag i skoven/på legepladsen.