Category Archives: Sommerferie 2016

San Marino

I dag kom vi forholdsvis tidligt op og kørte til San Marino. Der står i guidebogen at der er sort af turister, så man skal komme tidligt en hverdag. Det gjorde vi så. Vi var der omkring klokken 10, og der var masser af plads til at parkere, så vi valgte at køre helt op til det historieske centrum og gå en tur rundt deroppe.

Det er meget spøjst sted. Lidt ligesom at gå i et udendørs shoppingcenter – men på en meget kuperet måde. Det var ret sjovt og der er en helt fantastisk udsigt og meget flot over det hele.

Vi gik det sidste stykke op til toppen og så nogle af de befæstninger der ligger deroppe – men kun udefra.

Der er faktisk også lidt grønt område deroppe, så vi tog vandrestien rundt tilbage til bilen. Sofie har vist snuppet et billede af et af de mange firben vi hørte. De smuttede hurtigt væk når vi kom trampende.

Misano adriatico

Vi har brugt dagen på at køre lidt sydpå. Omkring 280 km til en lille by ud til Adriaterhavet med fokus på strand. Vores campingplads ligger helt ned til vandet, så der er tog mulighed for et par afslappende dage. Vi har været en tur op stranden i eftermiddag men ellers har vi ikke lavet ret meget. Der er væsentligt færre myg, hvilket er dejligt. Planen er at køre en tur til San Marino i morgen og så skal vi have set hvad området ellers tilbyder til de næste par dage.
Campingpladser er utroligt dyre i italien, tænk der koster faktisk det samme som en helt almindelig plads i Danmark…

Burano

Husene er så flotte og spektakulære på Burano.

Masker, hva’ for masker

Pigerne har fundet en måske hver som bestemt skal med hjem. Vi sidder i skyggen under et træ og nyder eftermiddagen på Burano

Frokost træ på Murano

Vi fandt et træ at holde pause under. Det passede med at det var tid til frokost, så vi forsøgte at dele mindst muligt med duer og myrer.
Bagefter tog vi en tur rundt på øen og kiggede på en masse glas.

Sukkenes bro – udefra og indeni

Broen fører fra fængslet til domssalen.

Dogepaladset

Efter en god lang og langsommelig frokost på et pizzeria med tilhørende macciato og rigeligt vand har vi taget vaporettoen tilbage til markuspladsen og er helt uden kø kommet ind i paladset.

Brevsprække til anonyme anklager.

trappen op til regeringens møderum

Dogepalads – flotte mødelokaler

Alle rummene er flot dekorerede. De havde utroligt mange forskellige råd til at beslutte alt muligt og tage stilling i forskellige sager.

Venedig

Så er vi endelig nået helt ind til venedig. Vi har taget vaporettoen hele ‘vejen’ ned ad canal grande til Markuspladsen. Og nu får vi lige en formiddagsmad i skyggen.

Aftenstemning

Det er stadig over 24 grader. Pigerne er smuttet på toilettet for at gøre sig klar til at komme i seng. Telt mm. er bredt ud til tørre efter den regnskylle vi fik sidste dag nord for Alperne (campingpladsen i Golling udenfor Salzburg).
Og nu er det tid til kaffe og en god e-bog.

Italien

Nu ankommer vi til italien

Italien

I dag kørte vi ind i Italien

Der var også et rigtig flot vandfald på vej op over passet til Italien

Italien

Så er vi vel ankomne til feriens første egentlige mål som var bestemt hjemmefra. Vi er parkeret på en campingplads i Mestre (den by der ligger på fastlandet lige ved venedig)
Det er en gammel kending, jeg er i hvert fald sikker på det er samme campingplads hvor boede i campinghytte da vi var på ferie med Farmor og Farfar for 15 år siden. Camping Rialto.

Vi har fejret ankomsten med maner. En ualmindeligt tidlig italiensk middag bestående af naturligvis rødvin, og dertil italiensk madpandekage med fisk salat, mozzarella, skinke og tomat. Dernest pasta med pesto og til sidst en vitello tonnato med lidt godt brød (oliven foccasio) til.

Aquileia

På trods af at vi havde planlagt en meget stille dag i dag holdt vi alligevel ind om en gammel romersk by midt på eftermiddagen. Det var et meget stille lille sted, med en meget gamme kirke. I romerrigets storhedstid boede der over 100.000 mennesker. Men byen blev flere gange ødelagt af krig så til sidst flyttede de ud i sumpen og bankede pæle i mudderet og byggede en mere kendt by (Vi spiser gerne en is til ære for den der kan gætte hvilken)

Flere ruiner rundt omkring fortæller historien bl.a. denne statue der forestiller historien om Romulus og hans bror (ifølge fortællingen grundlæggerne af Rom) der blev opfostret af en ulv. Sofie kunne fortælle historien efter de har haft emneuge om Romerriget.

I byen er der en stor kirke som kan dateres helt tilbage til den tidligste kristendom lige efter forfølgelserne stoppede i 300-400 tallet. Selve kirken er ‘kun’ omkring 1.000 år gammel som den står nu, men man har udgravet mosaikgulv i kirken som er fra den oprindelige kirke.

Meget flot og spændende.

Plöckenpass

Flere stejle bjergveje. Denne gang i passet mellem Østrig og Italien. Det er meget tydeligt at italienerne ikke går lige så meget op i hvor stejl vejen er, eller hvor god plads der er på den, det var i hvert fald meget bedre at køre op end ned denne gang.

Neden for bjerget tog vi en frokostpause og så lige Italien an. Selv om vi stadig er i Alperne kan man godt fornemme nogle forskelle i byggestilen og måden byerne er sat sammen på. Det hele mangler lidt af den orden der er i Tyskland og Østrig. Der er også noget med haverne – det er mest bare græs – ikke rigtig noget man skal kunne være i og nyde. Desuden er skodder noget man lukker for – ikke noget man bare har til pynt.

Løbetur i Lienz

Her til morgen blev det til en lille løbetur mens resten af familien vågnede lige så stille.

enten er det meget tæt på eller også er de vandt til meget ambitiøse cyklister. Når de på cykelstien har skilt til italien. Jeg spurgte i receptionen da jeg kom tilbage, og det viser sig der er mindre end 30 km ad cykelvejen til grænsen.

lidt sjovt at komme forbi porte til slalom-kajak på floden.

på tilbagevejen kom jeg forbi kajakklubben der utvivlsomt står bag ophængningen.

tilbage på pladsen det det ud som om hele familien stadig sover, men en nærmere inspektion afslører at de er begyndt at røre på sig.

Heiligenblut

Efter turen over bjerget nåede vi til Heiligenblut. Vi stoppede og provianterede rugbrød til en uges tid (vi regner med det er sidste chance, før der er mulighed for at få bragt friske forsyninger fra Danmark.

Et enkelt billede af den meget flotte og karakteristiske kirke.

Masser af vandfald

I løbet af dagen er vi kommet forbi mange vandfald, jeg har taget et par billeder med her af nogle af de flotteste.

Stejle bjergveje

Både i dag og på turen op til Eirreisenwelt i fredags har vi været ude på nogle meget stejle veje. Det var spændende hvordan bilen klarede de stejle veje, den er jo alligevel næsten 20 år gammel, men det gik fint både i dag og i fredags.

Dagens tur var lang og delt op i mange stykker – men stigningen var alligevel på 12 %

Mon ikke man kan få en fornemmelse af hvor stejl vejen er selvom det snyder med perspektivet.

Turen op til Eisreisenwelt var meget kortere, men blev kørt i næsten et stræk, og stigningen var noget mere imponerende 21%. Det er uklart om de 12 % på Hochalpenstrasse er i gennemsnit eller det er maks, men jeg fornemmer mest det første.

Uanset hvad var turen i fredags lidt mere udfordrende rent motormæssigt. Hele turen i dag kunne vi have kørt i 2. gear (opad) i fredags var der stykker hvor vi måtte ned i første gear for at komme op.

Man kan næsten se hvor stolt bilen er over at have klaret turen op og ned.

På begge ture var vi under nedkørslen helt nede i 1. gear for at motoren kunne bremse nok.

Jeg tjekkede bremserne undervejs og synes ikke de på noget tidspunkt var alarmerende varme og motoren var ikke varmere end da vi kørte ned gennem Tyskland på motorvejen i mange timer I træk.

Bjerge

Dagens tur gik ad Hochalpenstrasse. Det var en flot og imponerende tur med utroligt mange hårnålesving 36 i alt, 46 km vej over flere toppe med 1.500 højdemeter hver vej. Fra omkring 1.o00 m.o.h. til en højde på lige over 2.500 m.o.h.

Højdepunktet skulle have været et kig ud over Grossglockner, men skyerne lå så lavt at vi ikke kunne se bjerget. Vi så en masse andre flotte udsigter, og nød turen meget. Vi kom også tæt på alpernes største gletsjer. Ikke så tæt at vi kunne røre, men tæt nok til at få en fornemmelse af hvor store de faktisk er.

På toppen blev der også tid til at købe lidt souvenirers med hjem og nyde endnu en østrigsk spise – Mozartkuglen. (Vi fik saltkringler til formiddagsmad.

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this:

Del:

Like this: